Kommunalvalget betød tilbagegang for SF og Socialdemokraterne. Tydeligst for SF, hvis stemmeandel blev mere end halveret. I forhold hertil var tilbagegangen for S umiddelbart mere beskeden. Men når Socialdemokraterne ikke fik den store tilbagegang, var det ikke egen fortjeneste. Det kan de alene takke Lars Løkke og hans nye bilagssag for. Havde Løkke ikke ufrivilligt reddet Thorning, ville også hun have fået en vælgerlussing.

Afstanden mellem valgløfterne og S og SF's faktisk førte politik er endnu større, når vi ser specifikt på kommunerne.

Der er god grund til, at SF og S's egne kernevælgere har vendt ryggen til "den røde regering" siden valget, og til, at de ikke skulle bakke S og SF op ved kommunalvalget. For netop i forhold til kommunerne har S og SF i den grad svigtet politikken fra før folketingsvalget.

S og SF gik til valg på et løft på 20 milliarder kroner mere over fire år til vedligeholdelse af den kommunale og regionale velfærd samt til nye velfærdsforbedringer. S og SF ville nærmere bestemt lade det offentlige forbrug stige med en realvækst på 1,4 procent årligt i gennemsnit i valgperioden.

Fæ​rre ressourcer

Den faktisk førte økonomiske politik overfor det offentlige forbrug har imidlertid ligget langt fra det. Vækstraten i det offentlige forbrug under SRSF-regeringen for årene 2012 – 2014 ligger på omkring 0,6 procent årlig gennemsnitlig realvækst. Med andre ord på det halve af, hvad S og SF gik til valg på, og endog lavere end VK's "Reformpakken 2020".

Afstanden mellem valgløfterne og S og SF's faktisk førte politik er endnu større, når vi ser specifikt på kommunerne. Hvor VK-regeringen i årene 2008 til 2012 trods alt lod det offentlige forbrug i kommunerne (eksklusiv regioner) vokse med 0,4 procent i årligt gennemsnit, er det under SRSF faldet med -0,5 procent i 2012 og må også i 2013 og 2014 skønnes at ligge meget lavt.

I modsætning til, hvad S og SF lovede forud for valget, har de altså givet kommunerne færre ressourcer til velfærd efter valget. En opgørelse fra regeringens eget Økonomi og Indenrigsministerium dokumenterer dette. Hvor kommunerne i 2010 havde 223 milliarder kroner til daginstitutioner, folkeskole og ældrepleje, må de i 2014 nøjes med 218 milliarder kroner - jævnfør kommuneaftalen for 2014. Altså en besparelse på fem milliarder kroner i stedet for de lovede mange flere milliarder.

Regeringen har således ikke blot videreført VK-regeringen sparepolitik overfor kommunerne, men har tilmed skærpet den. Konsekvensen har været, at personalebesparelserne i kommunerne er fortsat under S og SF og at der navnlig i ældrepleje og folkeskole er sket en betydelig forringelse af standarden og kvaliteten for borgerne.

Vink med en vognstang

Desværre tegner det ikke bedre fremover. SRSF-regeringen vil således i sin såkaldte "vækstplan" fastholde den hidtidige snævre ramme for det offentlige forbrug med fortsatte besparelser og forringelser af den kommunale velfærd til følge.

Fortsætter SF og S med at ofre velfærd og beskæftigelse til fordel for borgerlig økonomisk politik, kan man forudse, at effekten af Løkke-sagen igen vil forsvinde, og at det indtryk igen vil sætte sig hos SF og S's vælgere, at de to partier ikke fører politik for, men imod sine egne.

Kommunalvalget er ret beset et vink med en vognstang om manglende troværdighed. Vender S og SF ikke i højere grad tilbage til den politik, som de gik til valg på, vil de begge få en vælgerlussing, så det runger ved næste folketingsvalg. Og Løkke er hjulpet tilbage.