VK-regeringen vedtog på forslag fra DF og med støtte fra Radikale dagpengereformen i 2010 som led i sin økonomiske genopretningspakke. Reformen halverede dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblede genoptjeningsperioden fra 26 til 52 uger. Til grund lå udbudsøkonomiske beregninger om, at højst mellem 2.000 og 4.000 ledige ville miste dagpengeretten, fordi de øvrige ramte hurtigt ville finde job. Men udfaldet er i stedet blevet næsten 51.000, og kun en femtedel heraf er kommet i arbejde.

Dagpenge-reformens kerneproblem er og bliver halveringen af dagpengeperioden. 

Det må medgives, at den nuværende socialdemokratiske regering i flere omgange har forsøg at udskyde og afbøde virkningen af reformen – blandt andet med flere akutpakker og en midlertidig arbejdsmarkedsydelse samt senest en ny kontantydelse. Men nogen grundlæggende løsning på det massive udfald af dagpengesystemet er det ikke blevet til, fordi de Radikale blokerede. Dermed er dagpengereformen i takt med det voksende udfald af dagpengesystemet forblevet et blødende sår i Socialdemokratiets side.

Nu hvor valget nærmer sig, og 1. maj stod for døren, har Thorning så fremlagt det af kritikerne i baglandet, fagbevægelsen og venstrefløjen, efterlyste – en bud på et fremtidigt dagpengesystem.

Det mest konkrete i udspillet handler om genoptjeningskravet, som skal "nytænkes", og der skal gives "incitament til at tage kortere ansættelser". Det må anerkendes, at det vil det være en forbedring, hvis kortere ansættelser åbner adgang til en om end mere begrænset genoptjeningsperiode.

Men det er for det første IKKE genoptjeningsreglerne, som er årsagen til det store udfald af dagpengesystemet. Selv hvis man rullede genoptjeningsreglerne tilbage til de 26 uger før dagpengereformen, ville "kun" mellem 18 og 22 procent af de ledige, som ellers har mistet dagpengeretten, kunne bevare den. Hertil kommer, at Thornings løsning for det andet ikke lyder som en tilbagevenden til 26 ugers genoptjeningsperiode, men som noget mere begrænset og dermed vil også effekten af den socialdemokratiske ”nytænkning af genoptjeningsreglerne” også være tilsvarende mindre.

Dagpengereformens kerneproblem er og bliver halveringen af dagpengeperioden. Det er den, som er langt hovedårsagen til udfaldet af dagpengesystemet, men det rummer Thornings udspil ingen løsning på – højst en uforpligtende og ukonkret passus om, at "færre skal opbruge deres dagpengeret". Men da "dagpengesystemet ikke må koste mere", er der ingen udsigt til en længere dagpengeperiode i Thornings udspil. Og dermed heller ikke til effektive indgreb overfor udfaldet af dagpengesystemet.

Thorning forsøger altså både at blæse og have mel i munden. På en og samme tid forsøger S-ledelsen at imødekomme kritikerne i baglandet og at give socialdemokraterne noget at samles om i den kommende valgkamp uden på den anden side grundlæggende at udfordre dagpengereformen, de Radikale og de borgerlige.