26 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Udfordringer for og med Bidens økonomiske politik

Blogs

Henrik Herløv Lund
Økonom, cand.scient.adm.
Uddannet som økonom (cand.scient.adm.) fra Roskilde Universitet og har blandt andet undervist i økonomi ved Danmarks Forvaltningshøjskole. Var medlem af Den Alternative Velfærdskommission 2004-2009. Skriver også for Kritisk Debat, Modkraft.dk, Politiken og Information.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Søndag, 24. januar, 2021, 07:00:35

Udfordringer for og med Bidens økonomiske politik

Skal splittelsen overvindes, og opbakningen til højrefløjen brydes, kræver det, at Demokraterne og Biden nu viser, at de stiller sig på almindelige menneskers side mod eliten og leverer reelle forbedringer for almindelige amerikanere.

Joe Biden vandt præsidentvalget med 81 millioner stemmer. Men Donald Trump fik på sin side mere end 74 millioner stemmer, hvilket var næsten otte millioner flere end ved valget i 2016.

Arbejdere og lavere middelklasse i USA har følt sig svigtet jobmæssigt, indkomstmæssigt, lighedsmæssigt og politisk – og de ér blevet det.

Blandt USA's arbejdere fordelte stemmerne tilsvarende sig næsten lige over. Men selvom valgdeltagelsen var højere end sædvanligt, deltog omkring en tredjedel af befolkningen slet ikke i valget.

USA er politisk delt midt over og dybt splittet. Trump har bidraget til at øge splittelsen med sin løgnagtige kampagne mod Demokraterne og Biden for valgsvindel, hvilket en stor del af den republikanske vælgerskare imidlertid har købt og derfor opfatter Biden som en illegitim præsident.

Som stormen på Kongressen viste, har Trumps stormtropper i høj grad bestået af konspirationsteoretikere og højreradikale. Men splittelsen i USA er ikke bare et resultat af Trumps løgne, og den rækker langt dybere.

Mistillid i befolkningen

Bag opslutningen til Trump ligger en udbredt mistillid i den amerikanske befolkning til det politiske establishment og en dyb frustration over årtiers forringelse af levevilkårene for arbejdere og middelklasse i USA: Massivt tab af jobs, langvarig løn- og indkomststagnation, skarpt stigende ulighed og en utrolig økonomisk og politisk magtkoncentration hos de rige.

Vreden i befolkningen over forringelsen af leveforholdene og politikerleden hos mange har været en væsentlig drivkraft for Trump og højrefløjen.

Forringelsen af den brede befolknings forhold skyldes ikke mindst årtiers neoliberalistisk økonomisk politik, som også Demokraterne har stået for fra og med Clinton.

Skal splittelsen overvindes, og opbakningen til højrefløjen brydes, kræver det, at Demokraterne og Biden nu viser, at de stiller sig på almindelige menneskers side mod eliten og leverer reelle forbedringer for almindelige amerikanere, også blandt Trumps vælgere.

Bidens økonomiske valgløfter

Taget for pålydende synes Bidens valgløfter for den økonomiske politik at ville tackle nogle af disse problemer. Coronakrisen har hærget voldsomt i USA med mere end 400.000 døde og høj arbejdsløshed. Sygdommen og de økonomiske konsekvenser har ramt indvandrere, sorte og fattige, mens de rige bare er blevet endnu rigere.

Biden har heroverfor fremlagt en coronahandleplan som del af en større stimuluspakke. Covid-19-test og vacciner skal være gratis, og der loves 14 dages lønnet orlov for syge med covid-19 og til familiemedlemmer, der passer dem. 100.000 flere sundhedsarbejdere skal ansættes.

Ikke mindst skabelse af jobs står højt blandt Bidens valgløfter, efter at der siden årtusindskiftet er forsvundet mere end 12 millioner arbejdspladser, blandt andet på grund af frihandelsaftaler og -politik.

Med en indledende ”redningsplan” lover Biden gennem stimuluspolitik og en offentlig ”køb amerikansk” (procurement) politik at skabe fem millioner nye jobs, og en senere pakke for ”Infrastructure Building” og ”Clean energy Revolution” skal sammen med en ”Affordable Housing Plan” skabe yderligere 10 millioner jobs.

Hvis valgløfterne gennemføres, viser en modelberegning, at Bidens økonomiske politik frem til 2024 kan skabe 18,6 millioner jobs og omtrent halvere arbejdsløsheden fra 9,1 procent i 2020 til 4,1 procent i 2024.

Lønninger er stagneret

Som nævnt er lønningerne gennem årtier stagneret samtidig med betydelige stigninger i leveomkostningerne. Biden har i sin fremlagte økonomiske politik forud for valget erklæret at ville fordoble den føderale minimumsløn til 15 dollars (lidt over 100 kroner). Gennemføres forhøjelsen, vil det være en forbedring, men betydningen begrænses dog af, at ”kun” et par millioner amerikanere direkte aflønnes med minimumlønsatsen.

Biden har også lovet bedre velfærd. Først og fremmest på sundhedsområdet, hvor Biden har erklæret at ville udbygge ”Obamacare”, så flere amerikanere er forsikret. Og der indføres en mulighed for at vælge en offentlig sygeforsikring i stedet for en privat, hvis man ikke er tilfreds med den private, som ens arbejdsgiver har tegnet.

Endelig indeholdt Bidens valgprogram planer om indførelse af et loft på 8,5 procent af lønnen for ansattes bidrag til arbejdsgivertegnet sygeforsikring. Biden har også lovet forbedringer for børn og unge. Der skal være børnehaver til alle, gives flere midler til skoler, og offentlige universiteter skal være gratis for lavindkomstfamilier. Færdiguddannede, men lavtlønnede skal have eftergivet studiegæld. Sidst er der afgivet løfter om forbedringer af det sociale sikkerhedsnet, først og fremmest den ovennævnte sygeorlovsordning for covid-19-ramte.

Endelig – og ikke uvæsentligt – har Biden lovet at geninddrage USA i kampen mod den globale opvarmning. Løfterne omfatter blandt andet at gøre kraftværker emissionsfri i 2035, stop for subsidier til fossile brændsler, fordoble elproduktion ved havvind frem til 2030 og opnå netto nulemission for USA som helhed i 2050.

Finansiering gennem skatteforhøjelser

Skatteområdet er måske det felt, hvor forskellen til Trump umiddelbart fremstår størst. Og der er sandelig behov for det. Neoliberalistisk inspirerede skattelettelser til de velstående er mere end noget andet årsagen til den stærkt stigende ulighed i USA siden 1980'erne.

Trump gennemførte som bekendt store skattelettelser i 2017, hvoriblandt mere end 60 procent gik til de 20 procent rigeste. Biden har her erklæret at ville rulle Trumps skattelettelser til højindkomstmodtagere tilbage og yderligere at ville pålægge højere indkomster en ny 12,4 procent lønsumsafgift (Payroll tax).

Kapitalindkomst har indtil nu været langt lavere beskattet end løn, men Biden har fremlagt forslag om, at for indkomster over én million dollar skal kapitalindkomst (kursgevinster og udbytter) fremover beskattes på samme måde.

Endvidere skal indkomstbeskatningen gøres mere progressiv, ved at topskatten forhøjes fra 37 procent til 39,6 procent. Dette bringer den dog kun tilbage på niveauet under Bush. Og endelig har Biden erklæret som sin hensigt, at selskabsskatten forhøjes fra 21 til 28 procent.

Frem til 2024 skal skatteforhøjelser indbringe omkring 11 milliarder dollars, hvilket – alt andet lige – frem til 2030 vil stige til 30 milliarder. Dette finansierer dog kun lidt over en tredjedel af udgifterne til Bidens forslag. Resten skal finansieres ved at øge statsunderskuddet, der frem til og med 2024 vil vokse med godt to milliarder kroner. Som konsekvens af det forventes den offentlige gæld at stige fra 108 procent af BNP til omkring 120 procent ved afslutningen af denne præsidentperiode.

Udfordringerne med Biden

Som anført har arbejdere og lavere middelklasse i USA følt sig svigtet jobmæssigt, indkomstmæssigt, lighedsmæssigt og politisk – og de ér blevet det. Det talte Trump til. Og udpegede kultureliten, medierne og indvandrerne med flere som syndebukke.

Hvis Biden og Demokraterne ikke i det mindst gør et seriøst forsøg på at ændre disse ting, risikerer det om fire år ved næste valg at skabe klangbund for ny højrepopulisme, måske for at Trump kommer igen.

Det store spørgsmål er, om Biden er manden, der vil og kan stille sig på befolkningens side mod eliten? Biden har indtil nu været en mangeårig levebrødspolitiker og hører ikke til den progressive del af Det Demokratiske Parti. Han har igennem sine mange år som senator stemt for krige, skattelettelser og andre dårlige ting.

Under Clinton påbegyndte Det Demokratiske Parti en alliance med de multinationale og finanskapitalen, som var en stærkt medvirkende årsag til, at arbejderne i Rustbæltet og Midtvesten i 2016 vendte ryggen til Hillary Clinton og gik over til Trump. Det er set før i amerikansk politik, at en præsident, når først valget er sikret, svigter valgløfter. Vil Biden efter valget svigte arbejderne og gå over til storkapitalen?

Dårlige betingelser

Selv hvis Biden vil forandring, må det medgives, at valget ikke har skabt optimale betingelser for et skifte i amerikansk politik.

Demokraterne vandt godt nok præsidentvalget og lykkedes tilmed – i hvert tilfælde de næste to år – at få flertal i kongressen. Men landet er som anført delt midt over. Og i Kongressen skrumpede flertallet i Repræsentanternes Hus, og Senatet er delt lige over, og Demokraterne har her kun et ”barberbladstyndt” flertal i kraft af vicepræsidentens så udslagsgivende stemme.

Mange af Bidens initiativer vil kræve vedtagelse i Kongressen, og hvis de skal holde ud over denne præsidentperiode, vil de kræve tilslutning fra i hvert fald nogle republikanere.

Med den hårde konfrontation under valgkampen og med Trumps fortsatte massive tilslutning blandt republikanske vælgere kan det – uanset Demokraternes formelle flertal i Kongressen – blive nok så svært at få tingene vedtaget.

Hertil kommer spørgsmålet, om Trump ikke må forventes at fortsætte med at trække i trådene i det republikanske parti, og om han ikke må forvendtes fortsætte sin indædte politiske kamp mod Biden igennem partiet og i offentligheden. I så tilfælde kan kompromiser og forsoning få det svært – selv hvis Biden vil holde sine valgløfter.