Efter den stribe sejre, som den republikansk-amerikanske præsidentkandidat-kandidat (det må det vel hedde) Donald Trump har vundet ved forårets primærvalg, er en tsunami af forskrækkelse skyllet ind over samtlige amerikanske medier – og hovedparten af de danske med.

Panikken skyller i disse dage ind over den herskende klasse og dens medier.

Tænk, hvis denne landsbytosse skulle ende med at blive de Forenede Staters præsident! Tænk engang: En magthaver i det Hvide Hus, der "er fuldkommen uinteresseret i det, som præsidenterne Obama, Bush, Clinton, Reagan – såvel som Johnson, Nixon og Truman – alle sammen ville kalde ’vores fælles værdier’." 

Som har erklæret sig for ligeglad med, om Ukraine bliver optaget i NATO, ja han er "overhovedet ikke interesseret i NATO og dets sikkerhedsgarantier". Kan man tænke sig noget værre?

Donald Trump bliver i reglen kaldt for højreekstremist. Det er han måske også, men det er ikke det, der adskiller ham fra andre. Alle amerikanske præsidentkandidat-kandidater er efter europæiske normer højreekstremister – måske med undtagelse af demokraten Bernie Sanders.

Trump og NATO

Det er ikke Donald Trump, der er Wall Streets og militærindustriens foretrukne kandidat; det er derimod den demokratiske og "venstreorienterede" Hillary Clinton.

Som Obamas udenrigsminister var hun med til at formulere den aggressive amerikanske kurs over for Syrien og Ukraine og føre den ud i livet; længere tilbage i tiden skal hun have været med til at udtænke og gennemføre den økonomiske deregulering, som banede vej for snart ti års økonomisk depression.

Det er ikke Donald Trump, der er farlig; det er Hillary Clinton. Det er hende, der repræsenterer "finanskapitalens mest reaktionære og chauvinistiske elementer", ikke Donald Trump. Derfor skyller panikken i disse dage ind over den herskende klasse og dens medier – også i Danmark.

De indledende citater er taget fra en artikel af den amerikanske journalist Anne Applebaum, bragt i danske Politiken under overskriften: "Er vi på vej mod den vestlige verdens sammenbrud?"

Applebaum er ikke kun forskrækket over Donald Trump, men også over Marine Le Pen, over britisk EU-modstand og over hele den europæiske småborgerlige nationalpopulisme, som Trump er på linje med, og som herhjemme er repræsenteret af Dansk Folkeparti.

Ikke vores venner

Hun ser deres stigende opbakning, og hun frygter, den vil føre til opløsning af NATO og EU – og formentlig med rette. Hun er forskrækket over, at Trump og Le Pen forventer "et mægtig godt forhold til Putin" og Rusland.

Efter Applebaums mening er det NATO og EU, der har givet os et halvt århundredes fred i Europa. Hun tager fejl. Det var Sovjetunionen, der tvang vestmagterne til at gå sammen i NATO og EU for at bryde pax sovietica, den sovjetiske fred. Det lykkedes.

Skal vi så til at se Trump, Le Pen og Ungarns Victor Orban som vore venner? Det skal vi ikke. Det, de vil, er ikke godt. Men Applebaum, Politiken og andre er hunderædde for, at de vil knække imperialismens sammenhold. Og det ville være godt.