Næste folketingsvalg kommer senest i juni 2019, og fagbevægelsen kan gøre meget for, at valgkampen bliver interessant og engagerende. I øjeblikket står de politiske partiers historiefortællinger, udspil og planer i kø, og man kan let blive lidt opgivende, fordi det kan være svært at skelne mellem de politiske partier, som tilsyneladende alle vil øge velfærden og bekæmpe unødvendigt bureaukrati.

Der er brugt 18 mia. for lidt til at bevare det velfærdsniveau, der var i 2010.

Derfor bør fagbevægelsen frem mod valget give medlemmerne vigtige fakta, der har betydning for deres hverdag, så medlemmerne kender dem, når de en dag om ikke så længe skal sætte deres krydser.

For eksempel kan det være svært at gennemskue om store og flotte tal reelt rummer en forbedring eller en forværring. Fra 2001 til 2017 voksede det offentlige forbrug med 75 mia. kr. Det er et meget stort tal. Men næsten hele væksten ligger frem til 2010, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Fra 2010 til 2017 voksede forbruget kun med 3 mia. kr., og det var slet ikke nok til at kompensere for, at der i samme periode blev flere børn og ældre. Velfærdsudgifterne skulle være vokset med hele 21 mia. kr., hvis de skulle have kompenseret for den ændrede aldersfordeling i befolkningen. Der er altså brugt 18 mia. for lidt til at bevare det velfærdsniveau, der var i 2010. Og den kendsgerning kan jo forklare den triste virkelighed, som fagbevægelsens medlemmer ofte oplever i blandt andet ældreplejen, på sygehusene, på skolerne og på børnepasningsområdet.

Det kan også være svært at vurdere politikernes løfter om afbureaukratisering og regelforenklinger. De sidste mange regeringer har lovet mindre bureaukrati, og alligevel har de fleste fagforeningsmedlemmer oplevet, at det er vokset. Derfor er det vigtigt at se på, om de politiske partier reelt vil droppe det, der skaber bureaukratiet.

Vil partierne droppe de mange registreringer, målinger og evalueringer, som politikere og topembedsmænd i årevis har troet kunne sikre kvaliteten. Og erkende at diverse regneark ikke kan give en dækkende beskrivelse af velfungerende velfærdsordninger, som opstår i mødet mellem engagerede offentligt ansatte og de berørte borgere.      

Og vil de politiske partier opgive de fritvalgsordninger og udliciteringer, der skaber meget af bureaukratiet? For hvis private skal være på et område, så skal arbejdet, for eksempel ældreomsorg, deles op i enkeltopgaver som påsætning af støttestrømper eller medicingivning, der alle skal prisfastsættes, visiteres, registreres og afregnes. Og det betyder flere ressourcer til bureaukrati og dermed færre til velfærd.

I FOA Århus vil vi gøre, hvad vi kan for, at der bliver fokus på det reelle indhold og kradset i den pæne overflade, når politikerne præsenterer deres ideer frem til valget. Og vi håber, at den øvrige fagbevægelse vil gøre det samme.