12 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mod nye krige

Blogs

Jørgen Petersen
Formand for Kommunistisk Parti
Formand for Kommunistisk Parti og medlem af partiets landsledelse.
Blogindlæg af Jørgen Petersen

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Lørdag, 22. juni, 2013, 14:06:07

Mod nye krige

Enhedslisten overvejer at støtte udsendelsen af danske soldater til både Mali og de israelsk besatte Golanhøjder. Danmark er et imperialistisk land og medlem af både NATO og EU. Det er beskæmmende hvis Enhedslisten igen er med til at blåstemple at danske soldater sendes til udlandet, blot fordi FN har givet mandat til operationerne.

Folketinget diskuterer igen at sende danske soldater på nye opgaver langt fra Danmarks grænser. Danske soldater har støttet den franske krigsdeltagelse i Mali. Nu overdrages ansvaret til FN, som har bedt om dansk støtte. Ifølge udenrigsminister Villy Søvndal overvejer regeringen at bidrage med et Herkules transportfly, 60 mand og 10 stabsofficerer. FN har ligeledes bedt Danmark sende soldater til de israelsk besatte Golanhøjder i Syrien, hvor FN har en opservatørmission.

Påskud har det ikke manglet på for at sende danske soldater til udlandet. Ofte har et FN-mandat været et figenblad for at sløre, at Danmarks udenrigspolitik er blevet krigerisk og blodig og for at berolige opinionen. Militær magtanvendelse er blevet et centralt led i Dansk udenrigspolitik. Danmark er blevet en af USA's nærmeste allierede - en krigernation blandt ligesindede i NATO.

Så længe Danmark er medlem af NATO og EU, vil danske soldater uundgåeligt blive en brik i imperialismens spil

Da den danske krigsdeltagelse i krigen mod Libyen startede, stod der for første gang et enigt dansk Folketing bag. Alt tyder på, at det også vil være tilfældet med de forestående missioner i Mali og Golan. FN-mandaterne kan igen få Enhedslisten til at  stemme ja.

Danmark fører ikke en neutral udenrigspolitik og er ikke en neutral part i nogen konflikt eller krig. Så længe Danmark er medlem af NATO og EU, vil danske soldater uundgåeligt blive en brik i imperialismens spil, som vi har set det i Irak, Libyen og Afghanistan.  Lige under overfladen ligger også store danske erhvervsinteresser. Monopoler på jagt efter profit, når bomberøgen har lagt sig. Eksempler er der masser af.

Uanset om missionerne har et FN-mandat eller ej, er det helt afgørende at kæmpe for, at alle danske soldater forbliver i Danmark. Danmark er ikke en neutral aktør, blot fordi FN blåstempler en mission. Der findes ikke den konflikt i verden, som stormagterne ikke er involveret i - på mindst den ene side. De kæmper om råstoffer, markeder og politisk kontrol på alle kontinenter. Utallige gange har de misbrugt FN i dette beskidte spil. Det er beskæmmende, hvis Enhedslisten igen falder i denne fælde.