Nedskæringer på den kollektive velfærd har i årevis gået hånd i hånd med skattelettelser.

Milliarder er blevet ledt væk fra solidariteten og fællesskabet, væk fra folkeskolen, daginstitutioner og ældrepleje og ned i lommerne på de økonomisk velstillede.

Også når det gælder skattely er EU en del af problemet.

Regeringens seneste forslag om skattelettelser vil betyde, at de 1000 ringeste danskere – med en årsindkomst på mindst 8.255.500 kroner – vil få skattelettelser på 188.600 kroner om året.

35.000 er fyret i kommunerne for at finansiere skattelettelserne. Tusinder vil følge efter i de kommende år, hvis det står til regeringen.

Hullet skattelov

En hær af skatteeksperter, advokater og banker har beredvilligt bistået storkapitalen med at flyttet formuer til skattely rundt om på kloden.

Det er blevet muliggjort af en skattelovgivning, der er hullet som en si, kombineret med kapitalens frie bevægelighed.  Den tilbedes, sammen med den private ejendomsret, som en gud af de nyliberale økonomer.

Forskning viser, at Danmark mister 10 procent af selskabsskatten i kraft af skatteunddragelser. Det er et hastigt voksende problem. Alle de store og velkendte koncerner er med på vognen. De skovler penge ind, men afviser at bidrage til fællesskabet.

Det er den rigeste titusindedel af befolkningen, som mest aktivt gemmer deres formuer i skattely. De superrige familier har skjult 25 procent af deres formue – eller 50 milliarder kroner i skattely.

Også de største banker har aktivt bistået – både når det gælder lovlig og ulovlig skattetænkning, eller overførsel af milliarder, til hvidvask og bestikkelse. Ikke en bankdirektør eller bestyrelsesmedlem er stillet til ansvar for denne form for kriminalitet.

Igennem mange år fyrede skiftende regeringer tusinder af ansatte i skattevæsenet, som gjorde skattebetalingen til et tag-selv-bord for både storkapitalen og åbentlyse kriminelle. Det var en logisk konsekvens af dereguleringen. Efter SKAT's kollaps, har man har kun taget de første spæde skridt for at genoprette det ødelagte.

EU's rolle

Hver gang, der ruller en ny skandale, kræver den ene eller anden politiker, at der skrides ind. Men der sker ikke noget reelt. Nogen har krævet, at EU griber ind. Men også når det gælder skattely, er EU en del af problemet. Deregulering og afmontering af den kollektive sektor, er en del af fundamentet under EU.

Jean-Claude Juncker omdannede Luxembourg til et storstilet skattely, baseret på bankhemmelighed og et forgrenet net af aftaler med storkapitalen om skatteunddragelse. Det betød, at milliarder blev unddraget EU-landenes statskasser, og Luxembourg blev et af verdens rigeste lande.

Juncker er en mand efter storkapitalens hjerte. Han pressede både den kollektive velfærd og milliardærernes skattebetaling ned mod den mindste fællesnævner. Det er ikke tilfældigt, at han blev EU-Kommissionens formand.