Udviklingen i Danmark har i alt for mange år gået den forkerte vej. Det er en kurs, regeringen og Socialdemokratiet har båret igennem i fællesskab, og som har haft meget alvorlige og negative konsekvenser for flertallet af danskerne.

Det store flertal af Folketingets partier har ført en rå klassepolitik, vendt imod arbejderklassen.

Jeg kan ikke huske et valg, hvor der har været så lille forskel mellem den såkaldte røde og blå blok.  

Både i Socialdemokratiets og Venstres bagland diskuteres der muligheden for en SV-regering. Selv om det næppe kommer til at ske, afspejler diskussionen den grundlæggende konsensus, der er skabt mellem de to største regeringsbærende partier.

Konsensuspolitikken er blevet cementeret siden Danmarks medlemskab af EU i 1972.

Nyliberalisme

Både Mette Frederiksen og Lars Løkke tilbeder den nyliberale politik, som er det ideologiske afsæt for den voksende ulighed. De støtter udbygningen af EU, oprustningen i NATO og Danmarks årelange deltagelse i USA's røverkrige.

Og de står sammen bag den finanspagt, som har lagt de offentlige udgifter i et jerngreb og ført til historiske nedskæringer af den kollektive velfærd og årlige massefyringer i den offentlige sektor. 

De forsvarer indædt det såkaldte velfærdsforlig, der om få år vil gøre pensionsalderen i Danmark til Europas højeste, og de er enige om, at værdien af dagpengene, folkepensionen og alle de andre offentlige ydelser skal fortsætte med at falde år for år.

I Berlingske kan man i dag læse, at Socialdemokratiet allerede næste år – hvis partiet får regeringsmagten – vil sætte sig i spidsen for et lovforslag om at hæve pensionsalderen for alle danskere.

Storkapitalens systematiske skatteunddragelser kritiserer partierne ved festlige lejligheder, men i virkelighedens verden har man i årevis lukket øjnene for den systematiske svindel og kriminalitet.

I Danmark og hele den vestlige kapitalistiske verden betød den dybe kapitalistiske krise, der udviklede sig fra 2008/2009, at trygheden forsvandt for de arbejdsløse, for de syge, for de økonomisk dårligst stillede grupper. 

Under indtryk af styrkeforholdet i klassekampen brugte kapitalen arbejdskraftens frie bevægelighed til et frontalangreb på arbejderklassens løn- og arbejdsforhold med brod mod fagbevægelsen og selve retten til at indgå kollektive overenskomster.  

Uligheden eksploderer

Uligheden er eksploderet i Danmark. En lille gruppe på samfundets top har skummet fløden af danskernes slid og fået skattelettelser i massevis. Det er milliarder af kroner, som burde være kommet fællesskabet og det store flertal af befolkningen til gode. Det er os, som skaber alle værdierne i dette land.   

Hvis man skærer til benet, har det store flertal af Folketingets partier ført en rå klassepolitik, vendt imod arbejderklassen. Det skaber utryghed og massiv social udstødelse.

Tonen i den politiske debat er brutaliseret og rå. Grænserne for fremmedfjendtlighed og antimuslimske holdninger har rykket sig så at sige dag for dag med ordførerne for de store partier som murbrækkere.

Venstre, DF og Socialdemokratiet har sammen vedtaget en efterhånden endeløs række af love vendt imod flygtninge og indvandrere. Hundredetusinder af mennesker i vores land er lagt for had med en "dem og os"-retorik.

Med ghettoplanen er tusinder af gode og billige boliger truet af nedrivning, hvad der vil ramme beboere i de almennyttige boliger i flæng.

På dette sorte fundament er de åbenlyse racistiske og ekstremt højreorienterede partier vokset frem. De stiller nu op til Folketinget – med mulighed for at blive valgt – og ønsker at trække Danmark i en fascistisk retning. De kan ovenikøbet bedrive deres daglige hadkampagner under massiv politibeskyttelse og får masser af plads i de store medier. 

Arbejderenhed mod storkapitalen

Kommunisterne vil en anden vej for Danmark. Vi kæmper for arbejderenhed imod storkapitalen.

Vi støtter den aktive fagbevægelses krav om, at det såkaldte velfærdsforlig opsiges, så pensionsalderen kan fastfryses. Vi kræver, at dagpengene genoprettes, og at både kontanthjælpsloft og integrationsydelse afskaffes. Vi støtter kampen mod social dumping og kæmper for overenskomstmæssige forhold for alle.

Vi støtter kampen for den kollektive velfærd og kræver en generel social oprustning. Det kræver, at budgetloven afskaffes. 

Vi støtter Almen Modstands kamp imod ghettolovene samt kampen for at redde klimaet og biodiversiteten. Vi påpeger samtidig, at sidstnævnte kræver et opgør med kapitalismen og den private ejendomsret til produktionsmidlerne.   

Vi opfordrer til, at valgkampen bruges til at synliggøre de kæmpende bevægelser og rejse deres krav. 

Vi stiller ikke selv op til Folketinget, men opfordrer til at stemme på Enhedslisten, som på en række områder har rejst den aktive fagbevægelses og bevægelsernes krav i Folketinget.

Til EU-parlamentsvalget anbefaler Kommunistisk Parti at stemme på Folkebevægelsen, liste N. Vi deltager aktivt i Folkebevægelsens valgkamp for at give vores bidrag til at styrke den konsekvente EU-modstand.