I foråret var op imod 10 millioner mennesker i Iran ramt af oversvømmelser. Du hørte stort set intet om dem.

USA tvinger andre lande til at ophøre med alt økonomisk samkvem med Iran – de såkaldte sekundær-sanktioner, der indebærer, at amerikansk lov gælder i andre suveræne stater.

Landet og dets godt 80 millioner mennesker har i årtier været objekt for kollektiv afstraffelse i form af især USA’s økonomiske sanktioner.

Der er tale om et økonomisk kvælertag, fordi USA også tvinger andre lande til at ophøre med alt økonomisk samkvem med Iran – de såkaldte sekundær-sanktioner, der indebærer, at amerikansk lov gælder i andre suveræne stater.

Det behøver naturligvis ikke være sådan.

Hvis USA’s allierede i Europa stod sammen og praktiserede civil ulydighed gennem at fortsætte det samarbejde, der er en del af atomaftalen med Iran – hvis tusindvis af store koncerner, mellemstore og små virksomheder, banker og finansinstitutter blæste USA's folkeretsstridige sanktionspolitik en lang march – ja, så ville USA’s finansministerium ikke være i stand til at retsforfølge dem alle.

Men hvis kun en håndfuld opfører sig moralsk og står ved aftalen, så vil USA kunne idømme dem milliardbøder for at handle med Iran.

De fleste véd ingenting om disse nederdrægtige ting. Vestlige og danske medier véd, at USA’s voldspolitik skal støttes, ikke udstilles.

Afvist af Nordea

I forbindelse med oversvømmelserne sendte jeg fem dollars til Irans Røde Halvmåne via deres hjemmeside. Ville sanktionerne virkelig også omfatte nødhjælp til katastroferamte?

Godt en uge senere fik jeg per post et brev om, at min betaling var blevet blokeret “på grund af sanktionerne i landet.” Og at jeg ikke skulle forsøge igen.

Jeg ringer til Nordea i Stockholm og beder om en forklaring. En venlig dame undersøgte det nærmere, kom tilbage og meddelte mig, at: “Vi har ingen økonomiske transaktioner med Iran, fordi vi betragter risikoen som for høj.” Hvilken risiko kunne hun ikke svare på.

Jeg forklarede hende så ovenstående sammenhænge og pegede på, at risikoen nok bestod i, at Nordeas ledelse mente, at banken kunne blive straffet for at bryde de nævnte sekundær-sanktioner. Samt at USA er den eneste forbryder imod folkeretten i denne sag: Hvad medier ikke fortæller er jo, at aftalen indgår i resolution 2231 i FN’s Sikkerhedsråd, og at USA’s udtræden af den derfor er et brud på folkeretten.

Alt dette vidste hun intet om, men takkede mig.

Nordea støtter lovbrydere

Nordea følger altså lovbryderen. Som alle USA’s allierede og EU-landene. De er desuden elendige kapitalister, for hvis de overholdt aftalen og handlede med Iran, ville de med årene tjene mange milliarder dollars.

Den 11. juni sendte jeg et brev til Nordeas bestyrelsesformand Thorbjörn Magnusson, beskrev, hvad jeg har sagt hér, og udbad mig en forklaring – på engelsk, for Nordea opererer i 20 lande.

Jeg har stadig ikke fået svar.

Og hvad gør man så? Jo, man håber på, at der findes en fri presse.

Altså sender vi baggrund, Nordeas brev og mit brev ud via TFF PressInfo – mailservice for Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning (TFF), som jeg er chef for. 

Tavse medier

Stiftelsen arbejder med og i Iran, så det er naturligt. Den når blandt andre 237 journalister og redaktioner i Danmark, 215 i Sverige, 53 i øvrige Norden og 2552 globalt.

Man gør det et par gange. Ikke én reaktion.

85 millioner uskyldige menneskers lidelser, USA’s brud på folkeretten og en storbanks medvirken til også politisk økonomisk kriminalitet er ikke en story.

Men Danmarks Radio sendte 11 medarbejdere til Rubjerg Knude Fyr for at dække flytningen. Og mens jeg skriver dette, er DR.dk's top story, at “Gitte fik en gratis søvncoach”.

Fortielsen og udeladelsen af nyheder, fakta, perspektiver, bureauer, stemmer, eksperter og etik er lang vigtigere end fake. Især når vestlige forbrydelser skal “dækkes”.

Se historien her