En svært syg patient bliver hverken rask af en præcis diagnose eller et antal prognoser, derimod af at der vælges en blandt flere behandlingsmuligheder, og at alle gør deres bedste for, at den skal lykkes.

Skyld, dét skal nogen have i vor kristne kultur med de hårde todelinger: med/mod os, god/ond, skyldig/uskyldig, offer/bøddel, mandligt/kvindeligt.

Sådan hér er det med enhver konflikt og større samfundsproblem: Det er lettere at være kritisk end konstruktiv. De fleste når ikke frem til at diskutere mulige løsninger, fordi al tid går med at udpege skyldige. Imens sejler konflikten mod den store afgrund.

En god Buddhist ville sige, at det er superuinteressant, og at konfliktens årsager måske nok ligger hos individer og regeringer, men i langt højere grad i strukturer – det vil sige i tiden/historien, stedet, processerne og omstændigheder – det dér udefinerlige kaldet tilfældighedernes evige samspil. 

Men skyld, dét skal nogen have i vor kristne kultur med de hårde todelinger: med/mod os, god/ond, skyldig/uskyldig, offer/bøddel, mandligt/kvindeligt, der alle burde blødes op, hvis vi vil lave fred. Patienten får det jo heller ikke bedre af, at lægen udpeger en person – eventuel patienten selv – som den, der er skyld i sygdommen. 

Konfrontation med militær opbygning, økonomiske sanktioner, ydmygende/drillende tiltag, isolering og nedladende tale kan enhver idiot bidrage med fra værthuse til udenrigsministeriers bonede gulve. At de-eskalere en konflikt og skabe fred er en videnskab og en kunst. 

Foreslag til løsning

Hér nogle enkle forslag blandt mange tænkelige:

• NATO-landene deklarerer, at man ikke ønsker og ikke arbejder for Ukraine som fuldt NATO-medlem og respekterer Ruslands sikkerhedsbehov på linje med hvad enhver vestlig stat selv kræver.
• Rusland deklarerer, at det under igen omstændigheder vil invadere Ukraine og foreslår derfor en ikke-angrebspagt. 
• Russiske styrker (uanset af hvilken art) trækkes ud af Østre Uukraine. 
• NATO trækker sine styrker (uanset af hvilken art) tilbage og stopper opbygningen af støttepunkter i Østeuropa for den i september besluttede indsatsstyrke på op til 30.000 mand. 50 procent af alle planlagte militærøvelser 2015-2016 i regionen afblæses.
• Minsk II opretholdes med tilbagetrækning fra og successive afmilitarisering af Østre Ukraine og omegn. OSCE’s mission dér forstærkes.
• Grundide: En klassisk, robust FN-mission sættes ind i hele Østre Ukraine bestående af a) 8.000-10.000 internationale soldater, af hvilke ingen kommer fra lande med nogen interesse i Ukraine eller i konflikten om det, b) internationalt civilpoliti samt c) Civil Affairs-folk, der kan hjælpe alle i området med dagligdagens problemer under krig.
• Det militære ben skal omgående kunne stoppe enhver, der bryder våbenhvilen (så der ikke bliver frit tilbagefald til krigshandlinger) og eventuelt afvæbne parterne fra by til by og lægge våbnene i depoter under FN-lås og slå.
• Derpå to-tre års forhandlinger befriet fra krigshandlinger, ydmygelse og had- og traumeudvikling. I disse deltager uendeligt mange aktører men, vigtigst af alt, folk fra civilsamfundet i forskellige dele af Ukraine.
• Vi-alene-vide regeringer kan ikke skabe fred uden, kun med, folkene. Processen hedder i rækkefølge: konsultationer, klarlæggelse af problemer (”hvad er I bange for/vrede over”), mægling og brainstorm om fremtidens Ukraine (”hvad ønsker I jer i fremtiden?”); derpå criss-cross konsultationer om diverse samfundsmodeller og først til aller, aller sidst forhandlinger ved mange borde, der efterhånden blive til nogle få borde og til slut ét. 
• Folkeafstemning holdes om to-tre freds- og fremtidsmodeller for Ukraine. Mindst to tredjedele må være for én model.
• Fredsdokument underskrives af alle parter for Ukraines fremtid i fred.

Min vision

Da konflikter kun kan løses, hvis man bruger mindst to tredjedele af energien på løsninger og ikke på fortiden og skyldbyrden, er det vigtigt at have mere eller mindre vilde idéer om den langsigtede løsnings karaktér – for eksempel angående Ukraines organisering, autonomi, konføderation, kantonisering etc. 

Min vision: Et Ukraine som selv nyder godt af at være til nytte for Øst, Vest, Nord og Syd. En mødeplads à la Schweiz for eksempelvis  verdens miljø- og fødevarediskussioner. Et land, der får hjælp fra alle sider, også fra BRIKS-landene. Et land, der satser hårdt på at uddanne fredsmæglere, opretter et fredsakademi (som det første i Europa), hvor alle konfliktens nuværende parter arbejder sammen om at hjælpe andre, der har svære konflikter. Fordi de af egen erfaring véd hvad det handler om. 

Din vision for Ukraine?