For nylig skrev den ansvarshavende chefredaktør for Jysk Fynske Medier en leder, hvor han roste den politisk skabte "ghetto-liste" for at skaffe flere beboere i job. At nogle områder på listen skulle have fået dette og dermed var et bevis på listens værdi. Underforstået at man ved at bo i en ghetto nu lettere skulle komme i arbejde.

I stedet for at få løst konkrete problemer – uanset hvor de opstår – udstiller vi et helt område og dets beboere som et samlet problem.

Jeg oplever dog virkeligheden helt anderledes. Antallet af beskæftigede er steget, fordi man kun har anvist bolig i området til nye beboere, som var i arbejde. De arbejdsløse er blot flyttet til andet område, men det har jo ikke givet dem et arbejde.

Sådan kan statistik bruges – eller misbruges – på mange måder.

Der er jo heller ikke blevet færre prostituerede i København, fordi man har lukket visse butikker i Istedgade. Nu arbejder de blot på andre adresser. Måske ikke så synligt som før – men at påstå prostitution er afskaffet, og et problem er løst, tror ingen jo på.

Politisk skabt redskab

"Ghettolisten" er og bliver et politisk skabt redskab – første gang præsenteret af en borgerlig regering den 26. oktober 2010. I de efterfølgende år er den blevet heftigt drøftet på Christiansborg og blandt andet omtalt af tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i en nytårstale 1. januar 2018, hvor emnet var et opgør med "parallelsamfundet".

Verserende bandekrige i København, optøjer og kriminalitet i Vollsmose i Odense samt Gellerup i Aarhus forstærkede debatten om belastede boligområder.

Et boligområde betegnes som en ghetto, hvis den har mere end 1.000 beboere og opfylder mindst to ud af fire kriterier, som er beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelsesniveau – på den måde, at man ligger højere end nogle fastsatte procentgrænser.

Herudover har det betydning, hvis andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent af beboerne.

Ghettoliste i Randers

I de seneste 10 år har jeg været formand for Randers Boligforening af 1940 og administrationsselskabet RandersBolig, som administrerer 8.500 boliger for syv lokale boligforeninger. Og aktivt deltaget i debatten om "ghettolisten" og dens konsekvenser fordi det er nødvendigt, at vi løbende påpeger skævheden i listen.

Og jeg har i øvrigt aldrig mødt nogen, som har udvist forståelse for bandeopgør, kriminalitet, ildspåsættelse eller overfald på politi og brandvæsen. Billederne fra TV-reportager om disse forhold har brændt sig fast på nethinden på alle, der har set dem og samtidig taget afstand herfra.

Og det uanset kriminaliteten sker i et område med almene boliger eller på Nørrebro eller andre københavnske bydele, fyldt med dyre ejerlejligheder og private lejemål.

Så langt så godt. Problemet er blot, at i stedet for at løse konkrete problemer så udskammer listen i stedet alle beboere et helt boligområde, som pålægges generelle restriktioner.

Som samfund tager vi afstand fra spirituskørsel, men fratager jo ikke alle beboere i et bestemt område retten til at drikke alkohol eller køre bil, fordi området har en overrepræsentation af spiritusbilister.

Ghettolisten skal afskaffes

I Randers har vi før haft et boligområde på "ghettolisten" – men byen opdager det kun, hvis området pludselig kommer på listen og dermed omtales i pressen. Ikke fordi der er specielle problemer i området. Og det er her, fejlen i hele ghettolisten ligger.

I stedet for at få løst konkrete problemer – uanset hvor de opstår – udstiller vi et helt område og dets beboere som et samlet problem. Og det er et problem i sig selv. Derfor er det nødvendigt, at vi fortsætter kampen mod listen og dens negative konsekvenser.

En indsats, som både BL, lokale boligforeninger og kommuner kæmper i fællesskab – så forhåbentlig kan også Christiansborg en dag forstå budskabet og fjerne den forhadte "ghettoliste".