28 Oct 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Rød eller gul – hvem kæmper for hvad?

Blogs

Jan Guldmann
Næstformand 3F Randers
Næstformand for 3F Randers og gruppeformand for 3F Grafisk i Randers.
Blogindlæg af Jan Guldmann

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Mandag, 03. september, 2018, 14:00:03

Rød eller gul – hvem kæmper for hvad?

De gule fagforretninger lukrerer på de overenskomster, som LO-fagforeningerne har indgået og medlemmerne betalt for. Og de gule vil ikke strejke for ordentlige løn og arbejdsvilkår.

Dagligt kan man i lokalradioer høre reklameindslag om, hvad gule fagforretninger mener at kunne tilbyde.

Men hvad er det reelt, de tilbyder, og hvorfor nu denne intense reklamering for, at man skal vælge netop dem frem for os?

De gule er billigere. Men uden vores overenskomster som grundlag har de reelt ikke noget at tilbyde.

Siden fagbevægelsens start har formålet være at samle alle ansatte på den samme virksomhed eller samme område. Står vi sammen har vi meget større mulighed for at tilkæmpe os bedre løn- og arbejdsvilkår.

Vi er som fagforening dermed en kamporganisation, som bruger vores styrke til at opnå de bedste vilkår for de ansatte. Styrken består i bund og grund i, at vi står samlet.

På den baggrund har vi opbygget gode overenskomster med tryghed og fordele til gavn for vores medlemmer – altså de ansatte på virksomheden.

En flok strejkebrydere

Krifa er for 100 år siden startet af bl.a. en gruppe strejkebrydere. De følte et behov for at stå sammen imod fagforeningsmedlemmerne, der kæmpede imod ansættelse af strejkebrydere, som ville hindre bedre løn- og arbejdsforhold.

Derfor har Krifa som grundlag, at man aldrig vil være med til at gennemføre en arbejdskamp. Man vil forhandle, men aldrig deltage i en strejke. Krifa er derfor ikke en kamporganisation, men hviler på et kristent grundlag, hvilket er deres beslutning. 

Det Faglige Hus er dannet som en direkte modstand til LO-fagforeningerne, så man kan undlade at betale til fællesskabet, men blot lukrere på, at vores overenskomster dækker alle ansatte.

Som LO-fagforening kæmper vi ikke om medlemmerne. Vi er opdelt i forskellige forbund, som arbejder for de ansatte på vores eget overenskomstområde. Og ikke for fagforeningens, men for medlemmernes skyld, da det fortsat den dag i dag er det fælles medlemskab, som giver styrken til at kæmpe for forbedringer.

Prisen som argument

De gule har ét eneste argument for, at man skal vælge dem: De er billigere. Men uden vores overenskomster som grundlag har de reelt ikke noget at tilbyde.

De ønsker selv at kunne opnå anerkendelse til at indgå egne gule overenskomster, som kan ligestilles med en LO-fagforenings overenskomst. Heldigvis siger Folketinget nej til at give dem denne ret, som alene vil medføre, at arbejderne får ringere løn- og arbejdsforhold. De kan nemlig kun indgå en overenskomst ved at underbyde vores overenskomster.

En forretning og dens kunder

Men hvorfor kæmper de dog så aktivt for at få medlemmer af en LO-fagforening til at skifte til dem, når det reelt blot vil medføre fremtidige ringere forhold for alle arbejdere?

Det er stik modsat hele grundlaget for at være en fagforening, og derfor vil de gule til stadighed altid kun være en forretning, som har nogle kunder, de kan tjene på – og enhver ny kunde hos dem medvirker blot til at forringe løn- og arbejdsvilkår for alle.

Spørg derfor en ansat, som har valgt de gule, om det er den rigtige løsning. Spørg også de ansatte fagforeningsmedlemmer om de vil acceptere ikke blot at betale for de gules rettigheder, men også at de ødelægger muligheden for forbedringer.