Jeg læser i Fagbladet 3F om den katastrofe, der venter de mange, der bliver ramt af dagpengeforringelserne om ganske kort tid. Lederen i bladet opfordrer regeringen og Folketinget til at finde en holdbar løsning.

Det er vældig fint. Men der mangler handling og mobilisering. Tusinder burde være på gaden i dag for at markere solidaritet og sammenhold, og kræve, at ingen uforskyldt skal miste dagpengene. Først og fremmest burde det være fagbevægelsen, der gik forrest i mobiliseringen mod regeringens asociale politik.

Dagpengereglerne fastholdes. Det slog Mette Frederiksen og Helle Thorning helt klart fast på Socialdemokraternes kongres. Regeringen har vedtaget en Akutpakke, som fagforbundene har nikket ja til. Den har ikke tilført de arbejdsløse, a-kasserne eller jobcentrene noget nyt. Den er varm luft og vindfrikadeller.

De ”dagpengetruede” modtager nu et brev, hvor de opfordres til at kontakte deres lokale fagforening, som kan hjælpe dem med at finde et job!!? God dag mand økseskaft!  Alle – inklusiv regeringen - ved, at der ikke er job. Man kan ikke lyve om virkeligheden, som mange har inde på livet blandt familiemedlemmer, venner eller bekendte.

Det handler om profit

Regeringen snakker om 2020 og 2032, om øget arbejdsudbud, om manglende arbejdskraft. Og regnedrengene regner og regner. Men hvorfor er det så sådan?

I regeringsgrundlaget siges det på en anden måde:  ” Behovet for at forbedre dansk lønkonkurrenceevne over for udlandet vil derfor indgå i regeringens kommende trepartsdrøftelser med lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Vi skal stå sammen om at genoprette dansk økonomi og skabe ny vækst”.

Hvis profitterne skal op, skal arbejdskraftens værdi ned. Det er simpel logik.

Og Dansk Industri, DI, presser også på med henvisninger til, at Danmark ikke er en oase i globaliseringens ørken. De varsler fyringer og flytning af produktion til billigere græsgange, hvis ikke lønningerne og skatterne falder i Danmark. Og Danfoss har allerede blæst i trompeten.

Det handler med andre ord om kapitalens evne til at skabe profit. Hvis profitterne skal op, skal arbejdskraftens værdi ned. Det er simpel logik. Det kan blandt andet gøres ved at øge arbejdstiden og sænke lønnen. Her har regeringen sikkert kigget mod Danmarks største handelspartner Tyskland, hvor Hartz-lovene med eksemplarisk præcision har presset lønningerne i bund.

Hensigten er lønpres

Så kynisk er regeringens fastholdelse af dagpengereformen. De ved, at der ikke er job for enden af Akutpakken. Hensigten er lønpres. Og med udsigten til det stærkt forringede dagpengesystem både hvad angår understøttelsens størrelse og længde, spreder frygten sig. For ingen kan leve af varm luft og vindfrikadeller.

I hele EU presses lønnen samtidig med de sociale vilkår, den offentlige sektor afmonteres og pensionsalderen hæves. Overalt syd for den danske grænse findes det, der på moderne dansk kaldes Working Poor. Arbejdere, som ikke kan brødføde deres familier med den løn, de får, og som derfor må få mad fra sociale hjælpeorganisationer.

 I resten af Europa mobiliserer fagbevægelsen til modstand. Også vi har brug for en fagbevægelse, der kæmper for solidaritet og sammenhold. Det burde toppen af fagbevægelsen skrive sig bag øret, hvis den vil overleve, i stedet for lunkent at holde hånden under en regering, der fører nyliberal politik.

Det kræver aktivitet at skabe forandring. Vi har aldrig nogensinde fået noget forærende.