Den ideologiske kamp om arbejdstid
Blogs
Den ideologiske kamp om arbejdstid
Virkeligheden vidner om, at spørgsmålet om vores arbejdstid er et ideologisk spørgsmål. Det samme er kampen for at sikre overenskomst på arbejdspladserne
Københavns Kommune har igennem et års tid tilbudt de ansatte i tre forvaltninger, at de for en periode kan få justeret deres arbejdstid efter ønske. Og det var hovedhistorien i DR Nyheder fredag morgen i sidste uge.
Den offentlige debat viser, at der foregår en ideologisk kamp om vores løn og arbejdsforhold.
Her fortalte en jobcenter-ansat, at hun havde forøget sin arbejdstid til 40 timer om ugen: "Jeg kan godt lide at gå på arbejde, så jeg tænkte, at det var en oplagt mulighed for at tjene lidt flere penge, og jeg slap for at finde et bijob."
En sygeplejerske i hjemmeplejen vil bruge ordningen til at arbejde en halv time mindre om dagen i den uge, hun har sin datter og så arbejde en halv time mere i den uge, hvor datteren er hos sin far.
Mere fleksibel end glad
Alle partier på Københavns Rådhus har stemt ja til dette forsøg, som handler om at sikre glade medarbejdere.
Det lyder jo fint, men kigger man på det offentlige arbejdsmarked mere generelt, så handler fleksibel arbejdstid ikke om glade medarbejdere.
De danske regioner besluttede i 2013, at antallet af fuldtids ansatte skal stige fra 60 til 80 procent. Her fem år senere er man kommet op på 61procent!
"Vi har helt klart fået mere at lave, og patienterne er blevet dårligere, og vi er blevet færre til at lave det samme arbejde. Jeg har været sygeplejerske i 37 år og vil da gerne gøre det ordentligt. Det føler jeg, at jeg kan nu (på deltid). Jeg skal holde fem-syv år endnu, og det vil jeg gerne," lyder det fra en sygeplejerske i Aarhus.
Sygefraværet
Regeringen har lavet en rapport, som viser, at sygefraværet i regioner og kommuner er omkring 12 dage om året, mens ansatte på det private arbejdsmarked har 6,8 dages sygefravær om året. Derfor vil regeringen gå til kamp mod sygefraværet på det offentlige arbejdsmarked. Nærlæser man tallene, viser de, at der ikke tages højde for forskellige faktorer, som kan forklare differencen - og ved korttids sygdom er forskellen kun en halv dag.
I forbindelse med konflikten ved Tivoli Food Hall udtaler Laura Lindahl, Liberal Alliance’s beskæftigelseordfører, at 3F opfører sig urimeligt, usympatisk og destruktivt.
Virkeligheden er, at på flere af restauranterne kan en ung tjener arbejde 10 timer på en vagt - en halv times pause, ingen overtid og ingen pension. Der findes Ikke noget fast vagtskema, og en del af firmaerne har ikke en gang et personalerum, hvor medarbejderne kan holde pause.
Sammenhold
Disse historier fra den offentlige debat viser med al tydelighed, at det er en ideologisk kamp at sikre vores løn og arbejdsforhold. Det viser også, at vi ikke har mediernes bevågenhed, når vi skal fortælle om virkeligheden på det danske arbejdsmarked.
OK 18 viste, at de offentligt ansatte kan stå sammen, når det gælder. Det er der brug for - mere end nogensinde! De mange års besparelser på de offentlige arbejdspladser betyder fortsat stress og sygemeldinger.
OK 18 viste sammenholdet mellem offentligt og privat ansatte. Det sammenhold skal bruges, når kampen om OK 2020 spidser til.
To valg forude
Men inden da har vi et Folketingsvalg og et valg til EU parlamentet, hvor vi har en række vigtige emner, som skal på dagsordenen: Væk med besparelserne. Fleksibel pensionsalder. Bedre arbejdsmiljø. Styrket indsats mod social dumping. En social protokol, som sikrer, at arbejderrettigheder står over EU’s fire frihedsrettigheder - og, ja, I kan selv fylde mere på listen.