Alle er enige om, at uddannelse er vejen frem, og at vi mangler faglærte håndværkere. Men gode viljer til at vende udviklingen gør det ikke alene. 

Tusindvis af unge er røget i svinget, og samfundet har misset muligheden for at få flere faglærte

Dagbladet Information kan i denne uge fortælle, at tilgangen til erhvervsuddannelserne i 2014 var på 80.000, mens det i 2017 var på lidt over 58.000 - et fald i på 27 procent! Det kun kan betegnes som en katastrofe for det danske samfund, som mangler faglærte håndværkere - og for de unge, som ikke er kommet ind på en erhvervsuddannelse. Alle statistikker siger, at disse unge er i stor risiko for hverken at få uddannelse eller arbejde. Der er ingen tvivl om, at der er fire grundlæggende årsager til denne drastiske nedgang: Store besparelser, erhvervsskolereformen, manglende brobygning og manglen på praktikpladser.

De store besparelser

Omprioriteringsbidraget har ført til voldsomme besparelser på erhvervsskolerne. Arbejdsgiverforeningen TEKNIQ vurderer, at skolerne står til at miste yderligere 800 millioner de næste fire år og konstaterer, at kvaliteten falder, og der mangler investeringer.

Resultatet kender vi alle: Det bliver sværere at rekruttere nye kvalificerede undervisere - hvem søger job på en synkende skude? Samtidig må det nuværende personale - undervisere som administrative - løbe hurtigere og får dermed mindre tid til at tage sig af problemerne. 

LO’s formand Lizette Risgaard, kom i tirsdags i Arbejderen med fem gode input til en bedre finanslov - blandt andet øgede investeringer i erhvervsuddannelserne. Det ville klæde Folketingets partier at tage imod dette gode råd.

Erhvervsskolereformen

Erhvervsskolereformen fra 2014 skulle få flere til at tage en faglært uddannelse. Reformen indførte blandt andet et karakterkrav på 02 i dansk og matematik. Morten Ryom, daværende formand for erhvervsskoleeleverne, og mange andre eksperter, advarede kraftigt imod karakterkravet - det vil betyde, at langt færre kommer ind på uddannelserne. Nu er det tydeligt, at kritikerne havde ret.

I 2015 konstaterede skolerne, at 5.500 af eleverne ikke kunne leve op til karakterkravet, og at mere end 2.000 ikke kom ind på grund af kravet. Skolerne havde forventet en nedgang, men ikke så markant. Og man havde regnet med, at efter to år, så ville kurven gå op igen - det er ikke sket.

Mattias Tesfaye (S) er ikke bekymret. Med FGU-reformen (sammenlægning af VUC og produktionsskolerne), som træder i kraft i 2019 og med treparts-aftalen om praktikpladsaftaler så skal det nok blive meget bedre. Det er desværre en meget naiv konklusion.

På trods af advarsler laver man en regel, som fra 2015 og frem udelukker tusindvis af unge fra at komme ind på en erhvervsuddannelse. En mulig håndsretning til disse unge sættes først i værk fra 2019. Disse unge er i mellemtiden røget i svinget, og samfundet har misset muligheden for at få flere faglærte.

Manglende fokus på erhvervsuddannelse

Reformen fra 2014 skulle sætte øget fokus på erhvervsuddannelserne i Folkeskolen. Det er ikke sket. Skolevejlederne fokuserer ikke på de faglige uddannelser, og lærerne har ikke overskud til at inddrage de faglærte i undervisningen. Senest har gymnasielevernes formand Malte Sauerland-Poulsen udtalt, at signalet er "erhvervsuddannelser er noget, man vælger, hvis man ikke er så dygtig i skolen".

Erhvervsskolerne var efter reformens indførelse glade for, at deres elever nu havde et højere karaktergennemsnit, men måtte hurtigt konstatere, at de samtidig fik færre elever. Vi hører masser af historier om, at erhvervsskolerne ikke kan/vil afsætte personale til de "reklamedage", hvor der skal rekrutteres til erhvervsuddannelserne. Ovennævnte besparelser gør, at lærerne ikke kan få fri til andet arbejde, og flere af de store fusionerede skoler fokuserer på gymnasier og er ligeglade med erhvervsskoledelen.

Manglen på praktikpladser

Endelig så er de manglende praktikpladser dårlig reklame for de faglærte uddannelser. Man har ikke lyst til at starte på en uddannelse, hvis ikke man kan få en praktikplads. Trepartsaftalen har hjulpet lidt, men der mangler stadig mange praktikpladser. De udenlandske virksomheder og vikarbureauerne tager ikke lærlinge og forstærker dermed problemet.