Nu skal vi til det igen: Til december skal der være nok et afgørende klimatopmøde, det såkaldte COP21 i Paris. Derfor er græsrødder overalt i verden i fuld gang med at mobilisere.

For os, der lagde alle vore kræfter i forberedelserne til COP15 i København i 2009, er det med lidt blandede følelser vi igen reber sejlene. For selvom der var 100.000 mennesker på gaden i København, og 50.000 mennesker besøgte det alternative Klimaforum09, så endte de officielle forhandlinger som bekendt i absolut ingenting. 

I Danmark har bevægelsen fra neden manifesteret sig ved Totals skifergas-boringer ved Dybvad i Nordjylland.

Og dog! For selvom COP-processen har stået i stampe siden 2009, så skete der dog noget nyt i København: Spirerne til en ny global og aktivistisk klimabevægelse blev sået. Siden har flere og flere indset, at det er udsigtsløst at sætte sin lid til, at det politisk-økonomiske regime, som har skabt klimakrisen, vil påtage sig et ansvar for også at løse den.

Der må skabes en bevægelse fra neden, som er indstillet på at bryde med dette regime. I Danmark har dette først og fremmest manifesteret sig ved Totals skifergas-boringer ved Dybvad i Nordjylland, som jo indtil videre er endt med, at Total har trukket sig ud. I Tyskland har aktivister blokeret én af de største brunkulslejer, i Canada kæmper en alliance af indianere og miljøorganisationer mod en stadigt mere ødelæggende tjæresandsudvinding, i USA har aktivister stoppet en olierørledning fra nord til syd og så videre.

Udfordringen er enorm, for alle dele af vort samfund er blevet indrettet efter næsten ubegrænset brug af billig fossil energi. Men i de senere år er der vokset en bevægelse frem fra neden, der arbejder ganske ihærdigt på at omstille både systemer og livsstil til en mere bæredygtig fremtid. 

Så når vi går på gaden 29.november i forbindelse med COP21, er det ikke alene for at lægge maksimalt pres på forhandlingerne, men også for at bakke op om denne nye radikale klimabevægelse, der godt nok har brug for et positivt resultat i Paris, men som samtidig er helt på det rene med, at det ikke er herfra, vi skal forvente det afgørende skridt fremad. Det er derimod fra bevægelsen selv – altså i sidste ende: Fra dig og mig!