Fodboldfeberen raser som bekendt i Brasilien – ligesom kloden lider af klimafeber. Og selvom ingen skænker det en tanke, så er det første faktisk en ikke uvæsentlig årsag til det sidste.

Sport i almindelighed og fodbold i særdeleshed er blevet en mega-pengemaskine.

Det er naturligvis ikke spillet som sådan, der udgør et problem, ej heller de 22 spillere der triller og tryller med bolden. Det er hele det gigantiske medieshow, som VM i fodbold sammen med andre store sportsbegivenheder over de seneste 20-30 år har udviklet sig til, og som har ført til et dramatisk voksende ressourceforbrug og til en stadigt stigende belastning af miljø og klima.

For mens bolden triller på banen, så triller milliarder og atter milliarder af dollars bag kulisserne. For hver eneste af de 22 aktive spillere på grønsværen er der nemlig i titusindvis af medløbere, hvis livsgrundlag er baseret på at spillerne spiller spillet uden at kny.

En hær af mediefolk

Det er selvfølgelig i første omgang hele teamet bag holdet, som er væsentligt større end selve truppen. Men det hører til i småtingsafdelingen, for det, der virkeligt batter, er den hær af mediefolk – teknikere, producere og journalister af enhver slags – der som en bisværm følger fra den ene sportsbegivenhed til den næste.

Hertil skal så føjes alle de fans, der trofast rejser kloden rundt for at støtte deres hold, og som sætter gang i hotelbelægning, restaurationsbesøg og ølsalg. Og hvis tilstedeværelse naturligvis kræver, at der bygges nye flotte stadions, og at hele byen renoveres, så den tager sig præsentabel ud i gæsternes og ikke mindst fjernseernes øjne. 

Klimaregningen

Sport i almindelighed og fodbold i særdeleshed er blevet en mega-pengemaskine, ja, det er blevet en væsentlig motor for den økonomiske vækst som den politiske og økonomiske elite – ikke mindst i en krisetid – sukker efter. At tiltrække store sportsbegivenheder står derfor øverst på erhvervslivets og politikernes prioriteringsliste, hvilket ikke alene udgør en ideel grobund for korruption. Det betyder også, at alle andre interesser må vige, hvorfor man for eksempel brutalt rydder især fattige menneskers boligkvarterer for at skabe plads til stadions, hoteller og transportinfrastruktur. 

Disse konsekvenser er efterhånden gået op for offentligheden, og i Brasilien har det som bekendt ført til voldsomme protester op til VM. Men, at der også er en gigantisk regning for klima- og miljø er indtil videre en velbevaret hemmelighed, selvom det egentligt er synligt for enhver.

Det aspekt indgår imidlertid ikke i nogen officiel miljø- og klimaopgørelse, hvorfor det heller ikke kommer til udtryk i nogen officiel miljø- og klimapolitik. Og hvis det gjorde – ville det givetvis udløse et ramaskrig! For sport i almindelighed og fodbold i særdeleshed er da om noget folkelig underholdning. At kunne følge de store begivenheder frit og ubegrænset kloden rundt må derfor være intet mindre end en menneskeret!

At det forholder sig sådan, er blot endnu en påmindelse om, hvor dybtgående en udfordring vi står overfor i spørgsmålet om at håndtere de globale miljø- og klimaproblemer!