Så blev ’landbrugspakken’ stemt igennem i Folketinget, samtidig med at ministeren måtte gå som følge af lidt for kreativ bogføring.

De, som har magten over sproget, har derfor også magten til at definere ’sandheden’, hvorfor de også har magten over samfundet.

Den pakke, som i realiteten gjorde op med de sidste 30 års forsøg på at reducere det intensive landbrugs forarmning af natur og miljø, blev fremstillet som det modsatte: En gave til miljøet. Det blev for meget for De Konservative, som derfor endte med at fælde ministeren, samtidig med at de dog stemte for pakken. 

Det lærerige ved den sag er, at den er nok et udtryk for det ’ny-sprog’, der i de senere år har sneget sig ind overalt i den offentlige debat. Det var den engelske forfatter George Orwell, der i romanen ”1984” introducerede begrebet ’new-speak’ som betegnelse for det magthaver-sprog, der vender tingene på hovedet og fremstiller ’krig’ som ’fred’, ’falsk’ som ’sandt’ og ’ondt’ som ’godt’.

På miljøområdet har vi længe døjet med det, vi kalder for ’green-washing’, som er en moderne form for ’ny-sprog’, hvor sorte tiltag fremstilles som grønne, sådan som tilfældet var omkring ’landbrugspakken’.

Et andet udtryk for dette ’ny-sprog’ er foreningen ’Bæredygtigt Landbrug’, der havde stor indflydelse på udformning af pakken. Her smykker man sig med ordet ’bæredygtig’ i en betydning, der er fuldstændig modsat den oprindelige intention, hvor det signalerede en kritik af den natur- og miljødestruktive produktionsform, som blandt andet det moderne landbrug repræsenterer.

Det er miljøbevægelsen der har fostret ordet ’bæredygtig’, men det bruges nu i flæng af alle mulige politiske aktører med helt andre intentioner og interesser, hvorfor ordet har mistet sin oprindelige kritiske brod. 

Det gælder også, når man for eksempel sætter det sammen med ordet ’vækst’ og kalder det for ’bæredygtig vækst’. Den sammenstilling er meningsløs, fordi det jo netop er kapitalismens iboende stræben efter permanent økonomisk vækst, som har skabt miljøproblemerne.

Vil vi skabe et samfund, der indgår i et bæredygtigt samspil med naturgrundlaget, må vi derfor vriste os fri af dette vækstimperativ, men lige præcis den pointe fordufter jo som dug for solen, når vi bruger et begreb som ’bæredygtig vækst’.

Ordene er magtfulde, fordi det er ved hjælp af dem, vi former vore tanker. Sproget er med andre ord ikke et neutralt middel til at udtrykke en sandhed, der går forud for sproget, nej, det er tværtimod med sproget, at vi konstruerer ’sandheden’.

De, som har magten over sproget, har derfor også magten til at definere ’sandheden’, hvorfor de også har magten over samfundet. Den vigtigste politiske kamp er i sidste ende kampen om sproget!

Om dette handler i øvrigt bogen ”Sprogets magt – magtens sprog” som netop er udkommet på Forlaget Hovedland.