18 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nyt finanskrak?

Blogs

Karen Helveg Petersen
Økonom
Kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet og ph.d. i økonomi fra State University of New York. Har arbejdet som rådgiver for internationale udviklingsorganisationer. Nu skribent om politisk økonomi og forfatter til "Rentekapitalismen – Økonomisk teori og global virkelighed" (2017).
Blogindlæg af Karen Helveg Petersen
søn. 01. nov - 2020
lør. 12. sep - 2020

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Fredag, 02. februar, 2018, 08:09:18

Nyt finanskrak?

Efter en lang økonomisk nedtur er aktiekurserne igen på himmelflugt. Det amerikanske indeks Dow Jones er det sidste år steget med en tredjedel. Nervøsitet er fremherskende.

Alle var uforberedte, da krisen ramte i 2008. Ifølge fremskrivningerne ville Danmark jo ende med at eje hele verden, som daværende finansminister Thor Pedersen udtrykte om stemningen i 2006. Kort efter frøs pengemarkederne til, og pludselig var der ikke nok likviditet i systemet til at låne til dem, der ikke kunne klare terminen, fra almindelige borgere til storbanker.

De, der nyder godt af opturen, digter altid grunde til, at betingelserne er så forandrede, at krak kan undgås. 

Efter en lang økonomisk nedtur er aktiekurserne igen på himmelflugt. Det amerikanske indeks Dow Jones steg fra 19.864 points den 31. januar 2017 til 26.616 points den 26. januar 2018, altså med en tredjedel. Trump er ikke sen til at tage æren for opturen, der ifølge ham vil fortsætte med de netop vedtagne skattelettelser.

Kritiske sjæle stiller spørgsmålet, om børskurserne afspejler forbedrede udsigter for amerikansk økonomi, eller om der blot er tale om centralbank-støttet likviditet til begunstigede låntagere, der så jager højere afkast. Gælden stiger i et klassisk lånefinansieret boom, hvor stigende børskurser ikke nødvendigvis er så godt for investeringerne, som Trump tror.

Dollarkursen er faldet. For et år siden tog det kun 1,07 dollar at købe en euro, nu skal der 1,24 dollar til. Det tyder på, at der ikke er stor tilstrømning til den amerikanske børs fra udlandet, og selvom beskedne amerikanske rentestigninger har hævet dollaren lidt, er dens nedtur dominerende. At en lav dollarkurs skulle beskytte mod import, er en tvivlsom påstand for et verdensvalutaland.

Alle griner, hvis man siger, at "denne gang er anderledes". Men de, der nyder godt af opturen, digter altid grunde til, at betingelserne er så forandrede, at krak kan undgås. Markederne ligner dog sig selv, kun udløseren for krakket er uforudsigelig.

'Systemet' har hele tiden småkriser. Dotcom-boblen brast i 2000. Den var bygget på luftige projekter fra internettets ungdom.

I dag sidder FAMGA (Facebook, Apple, Microsoft, Google, Amazon) i sadlen. Deres styrke er rå magtkoncentration. Facebook tjener penge på data og alle slags raffineret annoncering og mediehistorier, som nogle betaler for at plante. Apple har IPhone, Microsoft en masse software, Amazon købmandskab og logistik, og Google har et fast greb om os alle. Men også i den sektor er der uro.

Nervøsitet er fremherskende. Nok ser de vestlige økonomier overfladisk set godt ud, men det internationale aftalesystem er ved at skride med negative udsigter for global handel. Kapitalstrømme skal nu nok fortsætte med at krydse grænser.

Centralbankernes handlinger har været en væsentlig forudsætning for opturen, støttet af 'redningspakker' til Sydeuropa og andre måder at underskrive bankernes dumdristighed på. Mange af dem er for store til at fejle, og det lever de højt på. Men nu er centralbankerne nødt til at ændre kurs, og Wall Street er så småt begyndt at vende snuden nedad.