Børn er små mennesker, som er fuldstændig afhængige af at have voksne omkring sig.

Vi er nødt til at sikre os, at ledelsen er på højde med, hvad der foregår på gulvet. 

De har brug for ekstra meget opmærksomhed og tryghed for at udvikle sig og blive til hele voksne mennesker uden ar på sjælen.

Hvordan kan det være, at det er fuldt ud acceptabelt, at helt små børn om sommeren kan passes af ukendte voksne et nyt sted, så kommunen kan spare penge?

Hvordan er det at sætte børnenes trivsel først? Det kan det ikke være, og måske er det på tide, at vi forældre virkelig siger stop. Nok er nok.

Rammer især udsatte børn

Det har vi måske allerede gjort i form af kampen for minimumsnormeringer, men kvalitet i dagtilbud er mere end hænder nok – selvom det er fuldstændig afgørende.

Det er også at sige fra overfor, at børn og ansatte kan flyttes rundt på stuer eller mellem huse om sommeren.

Udfordringen med at flytte børnene er nok især, at det ikke rammer de ressourcestærke børn, for her er ofte en bedstefar eller bedstemor, der kan komme og passe. Det er de børn, som i forvejen er socialt udsatte, som bliver taberne i kommunens leg med Excel-ark.

Kvalitet hænger også uløseligt sammen med kvalificeret ledelse. Det kan der være mange definitioner på, men jeg har lært i mit arbejde som formand for FOLA under corona, hvor kæmpestor forskel der er på tilgangen til børnene og forældrene, alt efter hvilken leder som møder dem.

Det blev helt tydeligt under corona, at der i nogle kommuner var meget langt fra forvaltningens udmeldinger til de beskeder, som de enkelte forældre fik af deres lokale leder.

Brug for kvalificeret ledelse

Det er ikke godt for samarbejdet med forældrebestyrelsen eller forældrerådet, hvis ikke de oplever, at ledelsen er tæt på hverdagen. Jeg har hørt områdeledere, hvis Excel-ark over børnene manglede tre børn på en vuggestue; det er næsten en hel pædagog, som mangler på stuen.

Når forældrene oplever, at ledelsen ikke tror på deres fortælling om antallet af børn, så vil det have konsekvenser for samarbejdet og tilliden.

Det styrker heller ikke samarbejdet, når lederen i huset hele tiden svarer: "Jeg skal lige høre distriktlederen, om vi må lave nye rengøringsrutiner".

I mange kommuner er områderne, distrikterne eller klyngerne kommet så langt væk fra dagligdagen, at forældrebestyrelserne skal sidde og tage beslutninger om en børnehave, som de aldrig har sat deres ben i.

Det giver klart mindre engagement fra forældrene og er en kedelig tendens, som kan være en hindring for det gode samarbejde, der ellers er tradition for.

Vi er nødt til at sikre os, at ledelsen er på højde med, hvad der foregår på gulvet. Jeg kan personligt være i tvivl, om det har gjort noget godt for kvaliteten, at der i dag ikke er en fast leder til stede i børnehaven eller vuggestuen.

>> LÆS OGSÅ: Signe kæmper for børnene – men ikke på bekostning af andre grupper