Står det til EU-kommissionen og de europæiske socialdemokrater kommer vi til at høre en del om Unionens indsats mod ungdomsarbejdsløshed i den kommende tid.

Torsdag vedtog de 27 socialministre en ungdomsgaranti, der betyder, at alle unge under 25 år skal tilbydes en uddannelse, en læreplads eller et arbejde efter maksimalt fire måneders arbejdsløshed.

”EU-lande vil love alle unge job”, lød det endda i en overskrift på et Ritzau-telegram torsdag.

Der er nu ikke tale om et påbud fra EU, for det har EU ikke kompetence til, understreger Kommissionen. Det er snarere en henstilling til medlemslandene, hvor det værste ved misligholdelse er en væmmelig bemærkning i en rapport om nogle år.

Og selvom Mette Frederiksens kontanthjælpsreform for unge egentlig ikke rummer en garanti for eksempelvis uddannelsesplads, så vil den nok være tilstrækkelig. Også selvom reformen grundlæggende er en spareøvelse.

EU's garanti bakkes ganske vist op af en pulje penge til støtte for medlemslandenes arbejde med at føre garantien ud i praksis. Men heller ikke hér er der grund til benovelse. Puljen består af 45 milliarder kroner, der skal fordeles over otte år, altså omtrent 6,4 milliarder om året frem til 2020.

Den barske virkelighed

Ifølge SF’s medlem af EU-parlamentet, Emilie Turunen, er der tale om ”et ambitiøst og dyrt forslag”.

Hvis man forventer, at det vil få indflydelse på, hvordan EU-landene – hvoraf næsten alle er lagt i økonomisk spændetrøje af EU – vil disponere, så måske.

Men tager man EU-støtten alene, svarer den til lige under 1.000 kr. pr. ung arbejdsløs i EU om året – hvis arbejdsløsheden anslås meget konservativt. Det kommer der ikke meget job ud af, eller uddannelse for den sags skyld.

Den social-demokratiske bevægelse i EU leder med lys og lygte efter noget, der kan give dem selv og EU's politik et mere socialt skær.

Garantien er udtryk for, at ungdomsarbejdsløshed er rykket et par nøk højere op på dagsordenen i EU på det seneste, og det er der mere end én grund til. 

Den første er den barske virkelighed i EU: At lande som Spanien, Grækenland og Portugal ligger mellem 40 og 65 procent alt efter hvordan man beregner den.

Det er tal, som taler sit tydelige sprog om den strategi, EU har forfulgt under krisen, og i de tre tilfælde ikke bare med opfordringer, men med lodrette ordrer. Nedskæringspolitikken har for længst skabt en ond spiral, og her ligger selvfølgelig også hovedårsagen til ungdomsarbejdsløsheden.

En storslået begyndelse?

Initiativet skal også ses i dette lys. For den ansvarlige kommissær, ungareren László Andor, er det nemlig store ting, et tiltag som ungdomsgarantien skal løse.

I en af hans kommentarer til mødet, der vedtog garantien, lød det, at den skal ”uddybe den sociale dimension” af den Økonomiske og Monetære Union, et nødvendigt skridt af økonomiske grunde, men også af hensyn til ”ØMU’ens bæredygtighed og legitimitet”.

Og legitimitet er kodeordet her. Det er i hvert fald svært at se en social dimension i ØMU'en, med eller uden garanti.

Når garantien alligevel ikke går i glemmebogen, skyldes det den socialdemokratiske bevægelse i EU, herunder store dele af fagbevægelsen, som har accepteret EU's kurs, og leder med lys og lygte efter noget, der kan give dem selv og EU's politik et mere socialt skær. For dem kommer ungdomsgarantien som en gave.

”Denne beslutning skal ses som en storslået begyndelse på vores rejse mod genopbygningen af millioner af unges fremtid,” sagde Sergei Stanishev, der er formand for de europæiske socialdemokrater.

Der skal åbenbart ikke meget til at skabe en storslået begyndelse.