Ingen er vel i tvivl om, at skal vi bekæmpe klimaforandringer, må der investeres stort i det grønne. Og lige så vigtigt, må vi sikre os, at der ikke sættes store penge i fossil energi.

Det er fint, at vi bygger vindmøller, men hvis der samtidig bygges kulkraftværker og gasterminaler, kan det ende i et større udslip i det samlede regnskab.

Finanstilsynet har fået lov til at sige på nationens vegne, at Danmark ikke støtter bankregulering, der fører til ”straf for økonomiske aktiviteter”.

Derfor må vi begynde at kræve regler for pengestrømme. Bankerne er et godt sted at begynde, og der er nok at tage fat på.

Tager vi for eksempel de to største banker i landet, Danske Bank og Nordea, så brillerer de ved at have 40 milliarder kroner stående i virksomheder, der bygger nye kulkraftværker, ifølge en undersøgelse fra Mellemfolkeligt Samvirke fra juni i år, og det er nok det værste sted, penge kan ligge, set med klimabriller.

I det hele taget ser det sort ud med danske banker: En rapport fra det hollandske Fair Finance Guide viste for nogle år siden, at syv danske banker investerede ni gange mere i fossile brændstoffer end i grøn energi.

Bankernes finansielle muskler

Sammenligner vi kulinvesteringerne fra de to store banker med de offentlige klimaprogrammer, vedtaget under en regering med de mest ambitiøse klimamål nogensinde, kommer man ikke i bedre humør.

En grøn ’superfond’ på 25 milliarder kroner til internationale projekter blev vedtaget i december 2019, og et forslag om en fond på 10 milliarder til brug over fem år var en del af regeringens oplæg til finanslovsforhandlingerne.

Uanset at tallene måske ikke er direkte sammenlignelige, så er de nok til at understrege problemet: Bankernes finansielle muskler kan være en mægtig ødelæggelsesmaskine, som man ikke kommer udenom.

Det er ikke bare et problem med danske banker, det er et globalt fænomen. I 2019 blev der investeret lige over 300 milliarder dollars globalt i vedvarende energi, og det er et pænt tal. Men hvis der samtidig ekspanderes på den fossile front, er glæden mindre. Og det gør der – med bankernes hjælp.

I en rapport fra Rainforest Action Network, hvor 35 internationale storbanker gennemgås, konkluderes det, at de har for 2,7 billioner dollars i fossile brændsler, hvoraf cirka én billion er investeringer i udbygning af brugen af fossile brændsler – en udvidelse, som er sket i årene siden Parisaftalen blev underskrevet i december 2015.

Nødvendigt med politiske initiativer

Hvad kan man så gøre ved det? Der er selvfølgelig det pres, der kan skabes af aktionærer på bankernes generalforsamlinger, og der er kampagner for at udskamme bestemte finanshuse, som kan få kunderne til at flytte deres konti. Begge fine ting. Men der skal også politiske initiativer til, og det er måske på vej.

I hvert fald er EU-kommissionen kommet til at sige, at reglerne for banker skal revurderes i lyset af klimaforandringerne, og der er nogle rammer på plads, der kan bruges. Bankerne er forpligtet til at have en sum rede penge ved hånden, hvis noget skulle gå galt, og beløbet bliver justeret op, hvis de løber store risici. Disse ’kapitalkrav’ er hele omdrejningspunktet for bankregulering i EU, og den politiske ramme kan bruges til at sætte ind over for storinvestorer i for eksempel fossile brændstoffer.  

Bankerne kan ødelægge klimaet med massive investeringer på det forkerte sted, og det kan med tiden ramme dem selv og føre til finansiel ustabilitet. Kapitalkrav – i nogle tilfælde meget høje kapitalkrav – kan tvinge banker til at justere strategien.

Det slag indledes næste år med et forslag fra EU-kommissionen, men de første tegn er ikke så betryggende. Kommissionen har for eksempel sat den store amerikanske investeringsfond BlackRock til at lave noget af forarbejdet – trods BlackRock’s massive engagement i for eksempel kul.

Danmarks rolle

På den positive side står, at rigtig mange EU-lande presser i en god retning, hvis man skal tro de høringsbidrag, der foreløbig er tilgængelige.

Det gælder dog ikke Danmark. Her har Finanstilsynet fået lov til at sige på nationens vegne, at Danmark ikke støtter bankregulering, der fører til ”straf for økonomiske aktiviteter”. Man vil gerne have fordelagtig behandling af ’grønne investeringer’, men ikke forhindringer for ’brune investeringer’.

Og så er vi tilbage til start: Det er ikke nok at bygge vindmøller, hvis andre bygger flere kulkraftværker.

Egentlig ganske utroligt. Mon Finanstilsynet igen løber ærinder for Danske Bank her? Forhåbentlig er de blevet bedt om at holde op med det, inden der skal diskuteres bankregulering til næste år.

Den danske klimapolitik er ikke meget at prale af for tiden, men regeringen bygger trods alt ikke kulkraftværker i Tyskland. Men det gør Danske Bank.