25 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folkeafstemning om tilbagetrækning

Blogs

Kim Olesen
Bestyrelsesmedlem i Jernbanearbejdernes Landsklub
Født i 1962. Har været ansat som stationsbetjent ved DSB siden 2011. Inden da arbejdede han som stilladsarbejder i 28 år.

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Søndag, 30. august, 2020, 07:37:00

Folkeafstemning om tilbagetrækning

Det er urimeligt, at det er folketingspolitikerne, der skal beslutte, hvornår vi skal kunne trække os tilbage fra arbejdsmarkedet.

Hvornår er det rimeligt, at vi kan trække os fra arbejdsmarkedet, og hvem skal bestemme det?

Hvis du spørger de borgerlige og de radikale politikere, så er det først rimeligt, når vi er ubrugelige eller – som de siger, for at vi bedre skal kunne sluge deres argument – uarbejdsdygtige, fordi vi er nedslidte.

Nogle politikere kan trække sig tilbage, når de er 60 år – en aldersgrænse, som ikke ændrer sig i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger.

Hvis du spørger regeringen, altså Socialdemokratiet, ja, så er svaret det samme, men bare med andre ord. De mener, at det er rimeligt, at alderen skal stige tilsammen med levealderen, og det har de lavet aftale om i 2006 med den tidligere borgerlige regering, DF og De Radikale, hvor de valgte at stemme for det såkaldte velfærdsforlig. Forliget betyder, at vi i Danmark får verdens højeste pensionsalder. Det er i hvert fald, som jeg ser det, en forringelse af velfærden!

Den socialdemokratiske regering er nu kommet med et udkast til tidlig pension, der skal til forhandling blandt de politiske partier. Et udkast som kommer fra folk med deres på det tørre og med en længere levealder end dem, de nu skal forhandle tilbagetrækning for. Nogle af dem har ministerpension resten af livet. De kan endda trække sig tilbage, når de er 60 år – en aldersgrænse, som ikke ændrer sig i takt med, at den gennemsnitlige levealder stiger.

Den såkaldte røde arbejderregering er kommet med et forslag, som umiddelbart kan lyde tiltalende, da de siger, de giver mulighed for at trække sig tilbage tre år før pensionsalderen.

Nej til stigende pensionsalder

Sætter man sig ned og kigger på forslaget, så vil man som det første undre sig over, hvorfor de har valgt, at regnskabet skal gøres op, når man er fyldt 61 år?

For mig og min generation, som startede med at arbejde, før vi var fyldt 17 år, ja så lyder det sgu da meget fint. Så får vi jo tre år på den rigtige side, men her skal vi jo så lige huske at trække det fra, som de forhøjer pensionsalderen med, altså fra 67 til 68, så hovsa, så stjal de lige et år tilbage.

Vi skal også tage med i vores overvejelser, at som det ser ud i dag, er der ikke ret mange unge, der starter på faglige uddannelser, sikkert fordi de frygter at blive nedslidte, flere år før de i fremtiden kan gå på pension. De kan helt sikkert ikke se sig selv som 74-årig arbejde som murer, tømrer, maler, mekaniker, smed eller blikkenslager på grund af den tunge belastning af kroppen. Men de vælger heller ikke at gå ind i fag som sosu'er, buschauffør eller job ved banen, da det ofte ud over det fysiske slid også belaster og slider, fordi det er skifteholdsarbejde.

Jeg forstår godt, at de unge, der i dag er 20 år, overvejer, om de skal vælge ét af ovenstående fag. De skal også overveje, om de kan arbejde med det om 54 et halvt år, hvor de så kan gå på pension.

Folkeafstemning

Jeg er af den overbevisning, at Folketinget har en overrepræsentation af folk med højere uddannelse, som er uden kendskab til livet som arbejder på fabrik, byggepladser, ved jernbanen eller kassen i supermarkedet. Det er derfor efter min overbevisning urimeligt, at politikerne skal have den endelige afgørelse om, hvorvidt vi først kan gå på pension, når vi er totalt nedslidte uden en mulighed for værdig tilbagetrækning.

En tilbagetrækning hvor vi har muligheden for at kunne være sammen med vores børnebørn og oldebørn, hvor de ikke oplever os som dem, der sidder i en stol eller ligger i sengen hele dagen, bedøvet af smertestillende medicin. Men at de oplever os som dem, der kan tage dem i hånden for at gå en tur ned på legepladsen og stadig kan skubbe dem på gyngen og støtte dem, når de skal en tur på rutsjebanen. Ja, eller kunne gå med dem ned og købe en is.

Så derfor: Lad afgørelsen om pensionsalderen komme ud til folkeafstemning, ud til os, der bliver berørt, os, som politikerne bør give den tillid, at det kan vi sagtens afgøre. Vores dømmekraft blev der jo ikke sat spørgsmålstegn ved, da vi stemte dem ind, så de selv kunne få den lave pensionsalder og mulighed for tidlig tilbagetrækning uden at være nedslidte.

Nyeste blogindlæg
af Jens Jørgen Nielsen
af Henrik Stamer Hedin
af Nanna W. Gotfredsen
af Peter Jacques Jensen