Senge på sygehusgangene og rapporter fra Arbejdstilsynet om stort tidspres har præget de seneste års debat om sundhedsvæsnet.

Trods store løfter så kan eller vil Løkke ikke prioritere velfærden i praksis. 

Løkkes sidste finanslov efterlader stadig de store velfærdsområder med minus på kontoen.

Dermed slår Løkke endegyldigt fast, at trods store løfter så kan eller vil han ikke prioritere velfærden i praksis. Det var hans sidste chance, og han dumpede. Det er smerteligt – både for patienterne, men også for de ansatte, som må løbe endnu hurtigere, når flere skal deles om de samme for få penge.

Antallet af ældre vil i de kommende år vokse meget. Det er en overgang, inden den næste – og knap så store generation bliver gamle. Men det er en overgang, som også skal håndteres med værdighed.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skønner, at regeringen underfinansierer velfærden med omkring to milliarder kroner alene i 2019. Og rygterne vil vide, at den sundhedsreform, som vi stadig venter på, ikke er en sundhedsreform – men en strukturreform. Det har vi bare ikke brug for. Vi har brug for handling, som kan afhjælpe menneskers behov for behandling.

Der er brug for en akut indsats, som kan lappe hullerne efter alt for mange års borgerligt styre. Det handler helt konkret om penge nok til sundhedssektoren.

Det er klogt at udskrive patienter fra sygehusene, når opgaverne kan løses lige så godt i kommunerne, hvis kommunerne er gearet til at løse opgaven. Økonomiske incitamenter gør det ikke alene. Faktisk har det ikke nogen som helst virkning, for det er og bliver en udgift for kommunerne, når de skal varetage flere specialiserede opgaver.

Og det er ikke en løsning, at flere og flere ældre må have pungen op af lommen, når de er for raske til sygehuset, men for syge til at komme hjem, og derfor må mellemlande på en kommunal akutplads. Sundhed skal være gratis for alle, og det borger ikke for lighed i sundhedsvæsnet, når ældre patienter ender med store regninger for den hjælp, som hidtil har været gratis.

Stress avler stress, og de pressede budgetter i sundhedssektoren og i ældreplejen har resulteret i, at kontinuiteten ofte ryger sig en tur. Fast personale har bare lettere ved at bevare overblikket over den samlede situation, og netop overblik skaber tryghed for patienterne. Kontinuitet i form af faste teams kan give mere ro på dagligdagen.

På samme måde er der brug for, at vi sætter ind med forebyggende indsatser. Indsatser, der skal afhjælpe udfordringer med kost, rygning, alkohol og motion giver naturligvis mening. Men det, der for alvor giver mening, er at besvare spørgsmålet om, hvorfor Jeppe drikker.

Vi ved, at voksne nok – både i daginstitutionen og i skolerne kan forebygge unges ondt i livet. Vi ved, at nedslidning kan forebygges, hvis vi opprioriterer arbejdsmiljøindsatsen. Vi ved, at gode livsbetingelser gør os til hele og selvstændige mennesker, også når vi rammes af sygdom eller handicap.

Løkke har haft chancen. Giv os nu det valg.