FOA Nordjylland siger ja tak til fusion af LO og FTF, da fællesskabet vil styrke vores position overfor arbejdsgiverne og ikke mindst overfor politikerne. Men det er ikke et ja uden forbehold, for jeg mener, at vi med god grund kan klandre ledelserne i de to hovedorganisationer for et ufuldstændigt forarbejde forud for de ekstraordinære kongresser til april. På kongresserne skal de delegerede i LO og FTF tage stilling til en sammenlægning.

Vi er nødt til at stå sammen, så vi ikke ender med, at den danske model bliver parkeret til fordel for politiske diktater.

Trods lang tids forberedelse, mangler ledelserne i LO og FTF stadig at løse en af de største udfordringer ved fusionen - nemlig, hvordan vi kan organisere os lokalt. Det havde ellers klædt jer at nytænke og blande kortene, så vi ikke selv står med aben, hvis fusionen bliver en realitet. De lokale ambitioner med et nyt hovedforbund kunne bestemt godt have været større.

Slår LO og FTF pjalterne sammen, er der mange knaster, som skal slibes til. Økonomien er en sag for sig. LO kommer med klart flest penge, hvorfor der er oprettet et særeje - spørgsmålet er blot, hvordan særejet kan og skal forvaltes? Der skal fremover betales et lavere kontingent fra flere fagforeninger. Hvordan matcher det ambitionen om at stå stærkere?

I FOA er vi ikke så kritiske, da vi jo i det daglige arbejder sammen med fagforeninger i FTF, men jeg forstår godt, hvis nogle medlemsorganisationer er splittede i spørgsmålet om fusion. 

Betyder det, at vi kommer tættere på faggrupper, som vi før befandt os milevidt fra? Betyder det, at de sygeplejefaglige ledere pludselig begynder at ansætte flere social- og sundhedsassistenter, eller at de pædagogiske ledere begynder at ansætte pædagogiske assistenter? Nej, så naiv er jeg ikke, men på sigt tror jeg, at det vil bevirke, at vi kommer tættere på hinanden og derfor opnår en større forståelse for hinandens faggrupper.

Spørgsmålet er også om en fusion vil betyde flere solidaritetspagter, hvor mange fagforbund står sammen om at stille fælles krav - som i de verserende overenskomstforhandlinger, hvor der ikke indgås nogen overenskomstaftaler, før bestemte krav er opfyldt? Muligvis. Det er netop der, jeg ser styrken. Nu skal det vise sig om solidariteten kan sejre - både når det angår OK18, og når det angår en kommende fusion mellem LO og FTF.

Et af paradokserne er, at alle fagforbund kan tilslutte sig ønsket om flere medlemmer, men når talen kommer på en kæmpe hovedorganisation, så opstår der usikkerhed. Jeg forstår det ikke helt, for alle ansatte er ekstremt pressede – ikke kun af det politiske system men i særlig grad af arbejdsgiverne. Det er netop i de situationer, at vi er nødt til at stå sammen, så vi ikke ender med, at den danske model bliver parkeret til fordel for politiske diktater, hvor det er politikerne der alene sætter dagsordenen. Det kan vi ikke leve med. Men på trods af alle disse forbehold og uvisheder, vil jeg nu alligevel anbefale et ja til fusionen af LO og FTF. Sammen gør vi forskellen!