18 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

2017 – et trist år for bæredygtig transport

Blogs

Leif Kajberg
Næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik
Uddannet bibliotekar, næstformand i Rådet for Bæredygtig Trafik, sekretær foreningen Frit Norden, aktiv i Danmarks Naturfredningsforening, Gladsaxe.
Blogindlæg af Leif Kajberg
fre. 11. sep - 2020
fre. 01. nov - 2019
tor. 04. jul - 2019

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 03. januar, 2018, 09:06:55

2017 – et trist år for bæredygtig transport

En stribe sager har i 2017 været negative inden for bæredygtig transport i Danmark – tænk blot på letbanen i Aarhus, signalprogrammet på jernbanen København-Ringsted, plan om privatisering af S-tog og meget mere.

2017 var et år domineret af negative nyheder og omtaler inden for den bæredygtige transport i Danmark, specielt den skinnebårne kollektive trafik. Tænk blot på den forsinkede udrulning af signalprogrammet og udsigten til milliardfordyrelser inden for dette projekt. 

Ole Birk Olesen har med sin manglende viden og inkompetence, ikke mindst på jernbaneområdet, rystet faglige organisationer og pendlertalsmænd.

En af konsekvenserne er, at kapaciteten på den nye jernbane fra København til Ringsted, der efter planen åbner slutningen af 2018, ikke kan udnyttes fuldt ud fra driftsstarten (lappeløsninger er dog stillet i udsigt).

Der er også den den ærgerlige Århushistorie med udskydelsen af åbningen af Danmarks første letbane, hvor festen fusede ud, før den overhovedet kom i gang.

Mere privatbilisme

Eller hvad med takstnedsættelsen på Store Bælt, som markeres festligt med grønt lys på pylonerne – selv om der absolut intet grønt er ved dette borgerlige boost til brobizz-bilismen og den klimaproblematiske lastvognstrafik. Lavere priser over Store Bælt kan således sende 30-40 procent af banegodset ud på vejene, for den i forvejen pressede klimavenlige godstogstransport får nemlig ikke del i prisnedsættelsen ved passagen af Store Bælt.

Og så var der jo også debatten om de førerløse S-tog og beslutningen i en forligskreds om at sende DSB’s S-togsdrift i udbud og derved på sigt gøre det muligt for private aktører at score profit på DSB’s ”guldgås”.

Og forkæmperne for mere bæredygtig transport fik et forsvarligt gok i nødden, da Nordhavnsvejen fra Helsingørmotorvejen til Strandvænget åbnede den 17. december. Denne nye vejforbindelse vil gøre det endnu mere attraktivt at køre i bil nordfra i stedet for at bruge kollektiv trafik.

Altså flere bilister og færre brugere af den den kollektive trafik, og det er ikke ligefrem, hvad København har brug for. Nordhavnsvejen udgør samtidig en vigtig ”trædesten”, der baner vejen for en forlængelse i en Nordhavnstunnel ud til cirka midt i Nordhavn.

Vi må samtidig trækkes med en transportminister – Ole Birk Olesen, der kører sit ideologiske soloræs, og som med sin manglende viden og inkompetence, ikke mindst på jernbaneområdet, har rystet faglige organisationer og pendlertalsmænd.

Letbaneprojektet Ring 3

Også det storkøbenhavnske letbaneprojekt i Ring 3 er i defensiven p.t. Godt nok skal der meget til at vælte det. I Gladsaxe letbanen – et højprofileret projekt, kun et enligt konservativt byrådsmedlem er imod.

Men i Lyngby, letbanekritikkens ”epicenter”, gør et slæng af obsternasige borgere og kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvad man kan for at miskreditere og underløbe folketingsbeslutningen om at anlægge en letbane.

Lyngby-Taarbæk Kommune har nu sat et advokatfirma til at undersøge, hvilke muligheder kommunen har for at trække sig ud af projektet, der har været et stort emne i den kommunale valgkamp.

Den danske klimakamp møder mange udfordringer.

Nyeste blogindlæg
af Jens Jørgen Nielsen
af Henrik Stamer Hedin
af Nanna W. Gotfredsen
af Peter Jacques Jensen