Den 5. juni 2015 fejrer vi 100 året for den grundlov, der gav stemmeret til over halvdelen af befolkningen i Danmark, blandt andet kvinder og tjenestefolk. Ved den første grundlov i 1849 fik kun et lille mindretal på 15 procent af befolkningen stemmeret.

Men grundlovsændringen blev først opnået efter en lang kamp for demokratiske rettigheder. Det er afgørende, at vi husker, at demokrati ikke er noget, vi får givet. Det er noget, vi arbejder hårdt for, og som hele tiden skal forsvares, hvis ikke vi skal miste det.

Vores frihedsrettigheder indskrænkes kraftigt med den store overvågning og med EU's flere og flere regler på det retslige område.

Demokratiet er under konstant angreb. Der er eksempelvis nyliberale, der vil tage stemmeretten fra kontanthjælpsmodtagere. Og Dansk Folkeparti vil tage stemmeretten til kommunalvalg fra flygtninge og indvandrere.

Vores frihedsrettigheder indskrænkes kraftigt med den store overvågning og med EU's flere og flere regler på det retslige område.

Selvom vi har stemmeret, så er det en mindre og mindre del af samfundet, vi kan bestemme over i fællesskab. Når store virksomheder overtager dele af samfundsøkonomien, når der privatiseres og udliciteres, så forringer det vores fælles muligheder for at sætte hensyn til mennesker og miljø over hensynet til at nogle få kan tjene penge.

100-året er en markering af en vigtig sejr for demokratiet. Vi bør bruge anledningen til at diskutere, hvordan vi kan udvide demokratiet endnu mere.

Der er stadig grupper, der ikke har lov at stemme, blandt andet mennesker med forskellige typer handicap. De bør med.

Vi bør udvide den demokratiske styring til en langt større del af samfundsøkonomien. Det forudsætter, at vi får udviklet nye demokratiske måder at styre på, hvor borgerne rent faktisk kan være med til at bestemme udviklingen.

Hensynet til miljø og dermed også fremtidige generationer bør skrives ind i grundloven, som det er sket i mange andre lande.

Vi skal have sikret menneskerettighederne i grundloven, ikke kun frihedsrettighederne, men også de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Ligesom vi bør sikre flere af vores velfærdsrettigheder, for eksempel alles gratis adgang til sundhedsvæsenet.

En af de store udfordringer er, hvordan vi sikrer vores ret til privatliv, når vi samtidig gerne vil have mobiltelefoner,  betalingskort, sociale medier og så videre.

Vi har kort sagt brug for en helt ny grundlov, og den bør blive til på en ny måde, hvor hele befolkningen får mulighed for at deltage i debatterne og ikke kun nogle få eksperter.

Og midt i alle skåltalerne om kvinders valgret skal vi huske, at vi stadig mangler meget, før vi har ligestilling. Først og fremmest har vi stadig et stort løngab. At komme det løngab til livs kræver en virkelig sej kamp.