28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Frihedskæmper eller terrorist?

Blogs

Line Barfod
Advokat hos Foldschack & Forchhammer
Advokat hos Foldschack & Forchhammer. Uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet. Tidligere MF'er for Enhedslisten.
Blogindlæg af Line Barfod
lør. 03. okt - 2020
man. 01. apr - 2019
man. 12. nov - 2018

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Torsdag, 28. august, 2014, 16:09:24

Frihedskæmper eller terrorist?

Det forlyder fra Christiansborg, at der skal ses på terrorlovgivningen. Det er på høje tid, og det bliver helt afgørende, at man ser på definitionen af terror og på terrorlisterne.

Når man kæmper med våben i hånd, er man så frihedskæmper eller terrorist?

I nogle tilfælde er det enkelt. Hvis man bruger sine våben til at myrde løs på uskyldige civile for at skræmme en befolkning fra vid og sans, så er man terrorist.

Her og nu må den logiske konsekvens af våbenleverancerne være, at PKK bliver taget af terrorlisten.

Men i mange tilfælde er det en politisk afgørelse. De danske modstandsfolk blev af den danske regering kaldt terrorister under besættelsen og frihedskæmpere efter befrielsen.

Helt aktuelt oplever vi det med PKK og kurderne, der står på terrorlisterne, men som USA og den danske regering nu vil sende våben til. (De siger godt nok, at våbnene er til den kurdiske hær i Nordirak, men samtidig siger de også at våbnene skal bruges til at bekæmpe IS og det er primært PKK, der gør det).

Skal den danske regering så dømmes for støtte til terror?

Terrorlovgivningen

Det forlyder fra Christiansborg, at der skal ses på terrorlovgivningen. Det er på høje tid, og det bliver helt afgørende, at man ser på definitionen af terror og på terrorlisterne. Meget af den øvrige lovgivning er jo bygget op omkring den meget brede definition.

Da man i EU vedtog den rammeafgørelse, der ligger til grund for den danske lovgivning, var man godt klar over, at det var en meget, meget bred definition. Derfor vedtog man samtidig, at det ikke skulle forstås sådan, at folk der kæmpede imod for eksempel en besættelse, som frihedskæmperne under Anden Verdenskrig, var omfattet.

Det danske folketinget vedtog en lignende tekst i betænkningen fra retsudvalget, da man vedtog loven.

Det er altså gjort helt klart, at der er tale om en politisk afgørelse i forhold til, hvem der er terrorister. Hvis det er nogen, den danske regering og EU/USA holder med, så er det frihedskæmpere, hvis de er imod, så kan de risikere at få et  terrorstempel, at komme på terrorlisten.

PKK skal fjernes fra terrorlisten

Det er helt uholdbart i forhold til retssikkerheden, at borgerne kan risikerer at deres støtte til mennesker andre steder i verden, er lovlig den ene dag og ulovlig den næste. Alene afhængig af hvordan USA's og EU's interesser skifter.

Her og nu må den logiske konsekvens af våbenleverancerne være, at PKK bliver taget af terrorlisten. At ROJ TV igen får sendetilladelse, og de kurdere, der sidder på anklagebænken for at have støttet terror, fordi de har støttet den kurdiske sag, bliver frikendt.

Men det er afgørende på længere sigt, at terrorlovgivningen også ændres og terrorlisterne afskaffes.