Mange tusinde oplever at stå i en situation, hvor de ikke kan betale det de skal, hver måned.

De er eksempelvis blevet arbejdsløse, blevet syge, har mistet dagpengene, er blevet skilt eller har af andre årsager oplevet en stor ændring i deres økonomiske situation. Og så kan de ikke betale alle udgifterne.

Rigtig mange ved ikke, at reglerne i Danmark er sådan, at hvis man ikke har råd til at betale på sin gæld, så skal man heller ikke. 

Alt for mange bliver alligevel ved med at prøve at betale det hele. Men må så optage nye lån, for at få råd til mad med videre. De kommer måske bagud med de faste udgifter som husleje, el, fagforening, A-kasse, daginstitution og så videre. Og låner så endnu mere.

Kassen smækkes i

Måske får de i et stykke tid lov at hæve kassekreditten i banken til at dække underskuddet på budgetkontoen. Men en dag bliver kassen pludselig smækket i. Og så står de med en stor gæld til banken oveni alt det andet.

Der er rigtig mange, som ikke ved, at reglerne i Danmark er sådan, at hvis man ikke har råd til at betale på sin gæld, så skal man heller ikke. Gældsfængslet blev stort set afskaffet i 1800-tallet og de sidste rester for cirka ti år siden.

Hvis man ejer eksempelvis hus, lejlighed eller bil, har dem, man skylder penge, dog lov til først at få udlæg i det og siden sælge det på tvangsauktion, hvis man stadig ikke kan betale.

Så det er en rigtig god ide at søge kvalificeret gældsrådgivning, før man træffer beslutning om hvad man skal gøre.

Et samfundsproblem

Mange tror, at hvis man ikke kan betale sin gæld, så kan man få gældssanering. Men det kan man ikke.

For at få gældssanering skal man være i en stabil situation. Det betyder normalt, at man skal have fast arbejde eller en pension. Og der skal helst være gået mindst et par år, hvor man ikke har stiftet ny gæld.

Men det er når man står midt i kaos, at man har allermest brug for en gældssanering. Derfor burde der indføres en ordning, som kan hjælpe på det tidspunkt.

Politikerne har for få år siden erkendt, at gæld er et samfundsproblem, på linie med misbrug og hjemløshed.

I 80’erne og 90’erne gennemførte politikerne en lang række liberaliseringer, så det blev meget lettere at låne end tidligere. I de øvrige nordiske lande mente man derfor også, at man havde et ansvar for dem, der så kom i gæld. Derfor har man indført gældsrådgivning og forskellige ordninger, der kan hjælpe de gældsramte.

Mangler rådgivning

I Danmark er der foreløbig kommet satspuljemidler til, at en række private organisationer har kunnet give gratis gældsrådgivning til socialt udsatte. Men der mangler rådgivning til de, der endnu ikke er blevet socialt udsatte, men er i fare for at blive det, hvis ikke de får hjælp.

Og så mangler der en mulighed for, at man i retten kan få en aftale om, at man betaler det man kan, på baggrund af den betalingsevne man har. Og får henstand med resten. Også selvom man er på dagpenge, kontanthjælp, SU eller kun har løsarbejde eller freelanceopgaver.

Når man så har betalt det, man kan i en periode, bør der være mulighed for at få en gældssanering, hvor der tages hensyn til det, man allerede har betalt, og det at man har vist, at man kan klare sig uden at stifte ny gæld.

Det ville kunne hjælpe rigtig mange mennesker, der i dag får det sværere og sværere både økonomisk, socialt og psykisk, fordi de ikke kan få økonomien til at hænge sammen.