Hvad betyder "alle"? Hvad betyder "folkeskolen"? Det skal Folketinget nu tage stilling til.

I grundloven står der i §76: "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen".

Det er afgørende for vores samfund, at alle børn alle har samme ret til at gå i folkeskolen og få undervisning af samme kvalitet. 

Regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening den 18. marts om håndteringen af de mange syriske flygtninge. Et af elementerne i denne aftale er, at "udenlandske børn og unge" fremover skal i et særligt grundskoletilbud. Og Undervisningsministeriet (ministeriet for børn, undervisning og ligestilling) har sendt et lovforslag i høring, der lægger op til, at udenlandske børn og unge fremover kan sendes i en særlig undervisning udenfor folkeskolen i op til to år. 

Derfor må Folketinget tage stilling til, om begrebet "alle" i grundlovens § 76 skal forstås bogstaveligt, det vil sige at alle børn i Danmark er omfattet. Eller om Folketinget mener, at grupper af børn skal kunne holdes udenfor. I så fald vil man senere kunne undtage andre grupper af børn fra bestemmelsen. Der er andre bestemmelser i grundloven, hvor der står, at de kun omfatter danske borgere. Men § 76 siger meget klart "alle børn". 

Begrebet "folkeskolen" er ikke nærmere forklaret i grundloven, men det er oplagt, at den institution, der reguleres i folkeskoleloven, ér folkeskolen. Hvis man opretter et særligt undervisningstilbud, der ikke er omfattet af folkeskoleloven, så bliver det meget svært at forklare, at det skulle være en del af folkeskolen. 

Forældre kan vælge, at deres børn ikke skal gå i folkeskole. Grundloven fastlægger ikke en pligt til at gå i folkeskole, men en ret og samtidig er der i næste afsnit af bestemmelsen en undervisningspligt. Men forældre i Danmark har hidtil haft frihed til selv at vælge, om deres børn skal gå i folkeskolen, eller i en friskole/privatskole eller undervises hjemme. Hvis det nye lovforslag vedtages, så vil det for udenlandske børn og unge fremover være kommunen, der bestemmer. 

Det er ikke nærmere defineret i lovforslaget, hvem "udenlandske børn og unge" er, så det behøver ikke kun at være flygtningebørn. Det fremgår dog, at det skal være børn, der har dansk som andetsprog og har behov for sprogstøtte. Men det kan således være en langt større gruppe end flygtningebørnene, der ender med at blive omfattet. 

Det fremgår af lovforslaget, at formålet er, at kommunerne kan tilrettelægge udfra deres behov og prioriteringer. Og at det blandt andet kan være andre holdstørrelser, krav til undervisernes kvalifikationer, hvilke fag der undervises i, antal timer og så videre, som bliver anderledes end i folkeskolen. 

Grundloven trænger på mange punkter til fornyelse, men på dette punkt er den præcis og tidssvarende. Det er afgørende for vores samfund, at alle børn alle har samme ret til at gå i folkeskolen og få undervisning af samme kvalitet. Folkeskolen er en af grundpillerne i vores samfund og derfor beskyttet af grundloven. Jeg håber, at et flertal i Folketinget vil holde fast og nægte at vedtage en lov i strid med grundloven.