Kræver grænse-overskridende kriminalitet grænseløst politi?
Blogs
Kræver grænse-overskridende kriminalitet grænseløst politi?
Det, som tv-serien ”Mord uden grænser” viser, er først og fremmest, hvordan dygtige politifolk, der samarbejder, kan opnå resultater. Men rammerne for samarbejde på tværs af grænser kan godt aftales, uden at det enkelte land giver afkald på selv at bestemme sin retspolitik.
I DR's netop afsluttede tv-serie, ”Mord uden grænser” kan vi se en af de forfærdeligste grænseoverskridende forbrydelser, menneskehandel, udfoldet i mange lande i Europa. Og vi ser politifolk, der samarbejder på tværs af landegrænser om at bekæmpe det.
Hvis Danmark opgiver retsforbeholdet, så har vi ikke længere mulighed for selv at bestemme, hvilke forbrydelser, der skal være omfattet af samarbejdet.
Nogle bruger tv-serien som argument for, at Danmarks retsforbehold overfor EU skal afskaffes.
Men det tv-serien viser, er først og fremmest, hvordan dygtige politifolk, der samarbejder, kan opnå resultater. Det er ikke nødvendigt at gå på kompromis med retssikkerheden for at sikre, at et sådant samarbejde er muligt.
Der er i høj grad brug for, at politifolk kan samarbejde på tværs af grænser, både indenfor EU og med lande udenfor EU. En stor del af ofrene for menneskehandel kommer fra ikke-EU-lande, og der ville kunne opnås langt bedre resultater i bekæmpelsen af dette moderne slaveri, hvis politi og andre myndigheder i større omfang samarbejdede med politi og andre myndigheder i de lande, ofrene kommer fra.
Men rammerne for samarbejde mellem dygtige politifolk på tværs af grænser kan godt aftales, uden at det enkelte land skal give afkald på selv at bestemme sin retspolitik.
Hvis Danmark opgiver retsforbeholdet, så har vi ikke længere mulighed for selv at bestemme, hvilke forbrydelser, der skal være omfattet af samarbejdet. Og vi vil ikke kunne sige nej til at udlevere personer, oplysninger og genstande vedrørende forbrydelser, som vi ikke anser for at være forbrydelser, eller som vi anser for at være langt mindre strafværdige end det er i det land, der kræver udlevering.
For eksempel er abort i de første 12 uger af graviditeten ikke en forbrydelse i Danmark. Men hvis vi afskaffer retsforbeholdet, så vil vi for eksempel kunne risikere at blive pålagt at udlevere beviser mod en person, der er mistænkt for at have udført en abort i et EU-land, hvor det er strafbart.
I dag har Danmark indgået en række mellemstatslige aftaler, hvor vi har forpligtet os til at udlevere personer, oplysninger mv. Men da der er tale om mellemstatslige aftaler, vil vi kunne beslutte at udtræde af en sådan aftale igen. Hvis vi først opgiver retsforbeholdet, så har vi ikke længere muligheden for at udtræde.
Hvis man for alvor ønsker at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet, så bør man dels bekæmpe årsagerne, først og fremmest den store fattigdom og sociale ulighed, og dels styrke politiets vilkår. Som Politiforbundet i Danmark har peget på, så er lønnen til politifolk i flere EU-lande så lav, at det er svært at rekruttere og fastholde kompetente personer, og det giver samtidig god grobund for korruption.
Det at give korrupte politifolk adgang til dansk politis registre er ikke den oplagte måde at bekæmpe organiseret kriminalitet.
Der er et politisamarbejde mellem konkrete dygtige politifolk, der kender hinanden, og hvor vi selv har styr på, hvilke informationer de deler med de øvrige politifolk, langt mere egnet.