Den unge mand er arbejdsløs og hjemløs. Han har en postadresse hos en ven, hvor der kommer en lind strøm af rudekuverter. Han tør ikke længere åbne dem, for det er altid dårlige nyheder.

Det er meget svært for de fleste at forstå, at når man står midt i økonomisk kaos, så er der ingen hjælp at få.

Han skylder blandt andet huslejerestance og flytteregning for den lejlighed, han måtte flytte fra, da han ikke kunne klare sit studie og røg på halv kontanthjælp, fordi han er under 30 år. Han skylder også et par elregninger, et stort overtræk i banken og diverse kontokort, som forretningerne var vilde efter at få ham til at oprette, før han røg på kontanthjælp. Og så har han ladet sig lokke til at optage et par sms-lån, der er utrolig nemme at optage og lyder billige, men i virkeligheden har renter og omkostninger på flere hundrede procent.

Han har hørt, at hvis man har stor gæld, så kan man søge gældssanering i retten. Men da han prøver, fortæller dommeren ham, at man skal have fast bolig, fast arbejde og ikke have stiftet ny gæld i hvert fald i et par år, før man kan få gældssanering.

Det er meget svært for de fleste at forstå, at når man står midt i økonomisk kaos, så er der ingen hjælp at få. Først når man er kommet helt på fode og igennem krisen, kan man måske få gældssanering. Og selvom man er i fast arbejde og har fast bolig, er der stadig en række betingelser, der skal opfyldes. Hvis man har fået pension, er det lidt nemmere.

Særligt for mange socialt udsatte er det svært at overskue deres økonomi. Mange har aldrig lært at opstille deres eget budget, mange kan ikke overskue, hvor dyre forskellige lånetyper er, og hvor meget der egentlig løber på i renter.

Og en gæld fastholder mange i at være socialt udsatte. De tror ikke, deres situation kan forbedres, så længe de har en stor gæld. Og mange tror, at det er ulovligt ikke at betale, hvad man skylder.

For få år siden blev der givet satspuljemidler til, at en række velgørende foreninger og retshjælpe kunne åbne gratis gældsrådgivninger. Men rådgivningerne er primært baseret på frivillige, og det er begrænset, hvad der gives af støtte. Og satspuljemidler er midlertidige, og det vides ikke, om der kommer permanente midler.

I de andre nordiske lande har man for mange år siden erkendt, at da man politisk i 80’erne og 90’erne liberaliserede finanssektoren, og gjorde det meget nemt at låne penge, så påtog man sig også et ansvar for at hjælpe de, der blev ramt af en uoverskuelig gæld. Derfor er der offentlige, gratis gældsrådgivninger. Og der er mulighed for at få gældssanering, også selvom man ikke er i arbejde.

Den 30. oktober holder Rådet for Socialt Udsatte en stor konference om gæld, gældsrådgivning og gældssanering med særligt fokus på socialt udsatte. Jeg håber, at konferencen kan være med til at åbne politikernes øjne for, at der er et stort behov for forbedringer på området.