Når der vedtages forfærdelige love, som eksempelvis at børn ikke må blive familiesammenført med deres forældre før efter tre år, kan det så ikke være ligemeget om de er hastet igennem?

Er det vigtige ikke at kritisere indholdet?

Desværre er mange politikere mest optaget af, at få gennemført det, de opfatter som den nødvendige politik.

Jo selvfølgelig er det vigtigste at kritisere indholdet. Men det er også vigtigt at kritisere processen. Når der er vedtaget regler om lovgivningsprocessen, så er det fordi en god og grundig lovgivningsproces giver langt bedre mulighed for en god lovkvalitet. 

Og så giver en lang forberedelse af lovforslag og en lang høringsfrist også mulighed for, at andre end de ressourcestærke interesseorganisationer kan nå at kommentere på indholdet af lovforslag.

Hvis forløbet er, at der bag lukkede døre indgås en politisk studehandel om en lovændring eller ny lov, embedsmændene kun får ganske få dage til at omsætte aftalen til lovtekst, og der kun er en høringsfrist på få dage, hvorefter forslaget hastebehandles i Folketinget, så er der meget få, der reelt kan nå at sætte sig ind i forslaget og rejse en kvalificeret debat. 

Vi har gang på gang oplevet, at kontroversielle lovforslag hastes igennem, så den brede offentlighed knap nok når at opdage, hvad der drøftes i Folketinget og slet ikke at rejse en offentlig debat om det, før lovforslaget er vedtaget. Ofte må der så hurtigt efter vedtages nye lovforslag for at lappe på dårligdommene i det, der blev hastet igennem. 

Selvfølgelig er der en sjælden gang imellem behov for en hastebehandling af en sag, for eksempel på skatteområdet, hvis millionerne ellers vil fosse ud af statskassen. Men langt de fleste af de lovforslag, der i dag hastes igennem, kunne sagtens afvente en ordentlig proces. For eksempel blev smykkeloven hastet igennem, men er endnu ikke blevet anvendt. Så meget hastede det så åbenbart heller ikke. 

Demokrati er langsommeligt og besværligt. Men det er også det mest langtidsholdbare. Hvis alle får mulighed for at få indflydelse på lovgivningen og bidrage med deres viden om et område og deres forslag til løsninger på problemer, så vil de love, der vedtages, blive langt bedre. 

Alt for ofte ser vi love, der slet ikke passer til virkeligheden, og hvor nogle bestemmelser strider imod bestemmelser i andre love og er på kant med internationale konventioner og nogle gange også med grundloven. 

Ligesom man i samfundet har mistet respekten for den faglighed, som en tømrer eller en sosu-assistent eller en jordemoder har, så har man også mistet respekten for juristernes faglighed. Hvis man skal gøre sit håndværk, sit fag ordentligt, så tager det tid, og det kræver, at man får lov at bruge sin faglige kunne. Ellers går det ud over kvaliteten af arbejdet. 

Desværre er mange politikere mest optaget af, at få gennemført det, de opfatter som den nødvendige politik, og så er de ret ligeglade med konsekvenserne, både for mennesker og miljø. Og derfor bliver de også ligeglade med kvaliteten af lovgivningen, og med om konsekvenserne er ordentligt undersøgt og debatteret.

Der er brug for at der også på det område kommer en helt ny politik.