Det er skræmmende at følge med i medierne i denne tid. De nordiske grænser har været åbne siden 1950’erne. Det var et folkeligt pres, der efter Anden Verdenskrig førte til oprettelse af Nordisk Råd og indgåelse af en række nordiske konventioner. Herunder den nordiske pasunion, der indtil 4. januar 2016 har sikret, at nordiske statsborgere kunne rejse overalt i Norden uden pas. Selv da den værste terrorfrygt rasede efter 11. september 2001, holdt man fast i, at man skulle kunne rejse og for eksempel indlogere sig på hotel uden at vise pas. 

Det, at tage rettigheder fra nogle mennesker, giver ikke andre mennesker flere rettigheder. Det fører kun til, at vi alle mister frihed og menneskerettigheder.

Under Anden Verdenskrig hjalp mange borgere illegalt flygtninge over grænserne til Sverige. Nu sker det igen. Der er et stort behov for, at vi som borgere lægger pres på for igen at få åbnet grænserne til Sverige og i stedet insisterer på humane og fælles løsninger på den forfærdelige situation, mange flygtninge står i. Så Danmark også tager vores del af ansvaret.

Selvfølgelig er der behov for, at man har grænsekontrol med stikprøver for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet, men det er noget ganske andet, end det vi ser nu. 

Den visitation af flygtninge, som den danske regering har bebudet, er med rette blevet kritiseret over hele verden. Regeringens påstand om, at det er en ligestilling med kontanthjælpsmodtagere, holder ingen steder. Det er rigtigt, at kontanthjælpsmodtagere desværre også bliver behandlet uanstændigt, men de bliver trods alt ikke udsat for kropsvisitation. Og de får valget mellem at bruge deres "formue" eller klare sig uden kontanthjælp. Det valg får flygtninge ikke. De må slet ikke arbejde eller bo udenfor flygtningelejrene. 

Hele tankegangen (som vi jo desværre også ser i forhold til kontanthjælpsmodtagere, syge og arbejdsløse) om, at man bare skal behandle folk så dårligt som muligt, så forsvinder deres problemer, er i dyb modstrid ikke kun med virkeligheden men også med en human holdning med fokus på retssikkerhed og retfærdighed. 

Det, at tage rettigheder fra nogle mennesker, giver ikke andre mennesker flere rettigheder, det fører tværtimod til, at vi alle mister frihed og menneskerettigheder.

I stedet er der brug for løsninger, der tager udgangspunkt i at løse problemer. På længere sigt lykkes det forhåbentlig at få mæglet i de mange konflikter i Mellemøsten og Afrika, så folk ikke drives på flugt fra krig. På kort sigt kan Danmark og andre rige lande bruge flere penge på nødhjælp. Når så mange flygtede i sommeren og efteråret 2015, var det blandt andet fordi, nødhjælpen fra FN i flygtningelejrene blev sat drastisk ned. Fordi de rige lande ikke prioriterer at hjælpe. 

På den lange bane burde Norden bidrage med viden om, hvordan vi er kommet fra flere hundrede års indbyrdes krige og kolonisering til et frugtbart samarbejde. Hvis de nordiske lande igen begyndte et fælles intensivt arbejde i FN for respekt for menneskerettigheder og konfliktmægling og forebyggelse af konflikter, så vil det give langt større muligheder for at mindske flygtningestrømme, end hvis vi bruger milliarder på at købe kampfly og smide bomber i andre lande.