Skal Danmark udtræde af menneskeretskonventionen? Skal der gælde forskellige rettigheder for forskellige mennesker?

Det diskuteres desværre helt seriøst. Flere borgerlige politikere mener, at menneskerettighedskonventionen er forældet og begrænser os for meget. De ønsker, at kunne give forskellige rettigheder til forskellige mennesker. De mener, at en række frihedsrettigheder og demokratiske rettigheder kun skal gælde fuldt ud for de mennesker, de er enige med og begrænses for de mennesker, de er uenige med. Og for de mennesker der måske kunne tænkes at ville være uenige med dem.

Demokrati handler helt grundlæggende om at give rettigheder til alle – også mindretal. 

De, der siger, at menneskerettighederne blev til i en anden tid og ikke tog højde for de alvorlige problemer, vi står med i dag, fortrænger, at menneskerettighedskonventionen blev vedtaget efter Anden Verdenskrig. Efter nogle af de værste anslag mod demokratiske rettigheder man kan forestille sig. Alligevel holdt man fast ved, at rettighederne skulle gælde alle. Også flygtningekonventionen blev til på et tidspunkt, hvor Europa og resten af verden stod med massive flygtningeproblemer efter Anden Verdenskrig.

Hvis man går længere tilbage, så var holdningen i de borgerlige kredse i Danmark, der var med til at formulere grundloven, at der skulle være "frihed for Loke såvel som for Thor". Loke, der var den af de nordiske guder der konstant satte verdensfreden og guders og menneskers liv på spil, skulle altså have samme frihedsrettigheder som Thor, den mægtige gud der var verdens beskytter.  

Det er en noget anden holdning, nogle borgerlige politikere og debattører giver udtryk for i dag, når de argumenterer for, at flygtninge skal have indskrænket deres rettigheder, og at borgere i Danmark, der ikke går ind for de demokratiske rettigheder og frihedsrettigheder, skal fratages disse.

Vi bliver nødt til på en helt anden måde end hidtil at gå aktivt ind i den debat. Ikke ved at henvise til, at vi er bundet af internationale konventioner. Men ved at tage en indholdsmæssig debat og  argumentere for, at frihed og demokrati først for alvor består sin prøve, når det også gælder dem, der kæmper imod demokratiet.  

Demokrati er ikke det samme som flertalsstyre. Demokrati handler helt grundlæggende om at give rettigheder til alle – også mindretal. Og om at sikre at alle kan blive hørt og deltage i demokratiet.

Der er brug for, at civilsamfundet for alvor går ind i den diskussion, og at vi bruger alle midler, ikke mindst kunstneriske virkemidler som musik, teater, digte, romaner, computerspil  osv., til at få folk til at forstå, hvor vigtig menneskerettighederne er. Også før de selv mister dem.  

Vi skulle nødig stå om få år i samme situation som i Martin Niemöllers digt om nazitiden:

Først kom de for at tage kommunisterne, men jeg protesterede ikke, jeg var jo ikke kommunist.
Da de kom for at arrestere fagforeningsmændene, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke fagforeningsmand.
Da de spærrede socialisterne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke socialist.
Da de spærrede jøderne inde, protesterede jeg ikke, jeg var jo ikke jøde.
Da de kom efter mig, var der ikke flere tilbage til at protestere.