Moderne slaveri
Blogs
Moderne slaveri
I Danmark bliver der brugt slaver til prostitution, i byggebranchen og som avisbude. Især ansatte i hotel- og restaurationsbranchen og i landbruget er meget udsatte. Der er stigende opmærksomhed på problemet, men der er lang vej endnu.
Der er i dag flere slaver i verden end dengang slaveri var tilladt. De udfører tvangsarbejde og tvinges til prostitution, tiggeri, tyveri med videre.
Slaveri er en af de groveste krænkelser af menneske-rettighederne. Der burde være en stor bevægelse for at afskaffe det.
Der er rigtig mange penge i slaveri. Og det er ofte den organiserede kriminalitet der står bag. I mange år har man kaldt det menneskehandel. Men dermed flytter man opmærksomheden fra, at den virkelig grove forbrydelse er den løbende udnyttelse og det er også der, der for alvor kan tjenes penge.
Selve handlen med mennesker tjenes der ikke meget på. Man kan købe en ung rumænsk kvinde til sex for 1500 kroner. Man skal ikke sælge hende til mange kunder, før de penge er tjent hjem.
Fagforeninger lægger pres
I Danmark er der stigende opmærksomhed på problemet og mange fagforeninger er begyndt at tage det alvorligt og lægger pres på politi og øvrige myndigheder. Men der er lang vej endnu.
Der bliver brugt slaver i Danmark til prostitution, i byggebranchen og som avisbude. Ansatte i hotel- og restaurationsbranchen, i landbruget og flere andre steder er meget udsatte. Politiet befriede for nyligt nogle mennesker, der blev holdt som slaver i bagerbutikker.
Slaveri er en af de groveste krænkelser af menneskerettighederne. Der burde være en stor bevægelse for at afskaffe det. Men det er desværre meget svært at skaffe ressourcer til en god indsats. Myndigheder og de fleste politikere opfatter ofrene som illegale immigranter, frem for som ofre for en grov forbrydelse. Derfor bliver ofrene ofte fængslet for at være her på falske papirer og bliver derefter smidt ud af landet. På trods af at Danmark har forpligtet sig i internationale konventioner til at hjælpe og støtte ofrene.
Når ofrene bare bliver smidt ud af landet, er det svært at føre sag mod de, der groft har udnyttet slaveriet. Derfor er der meget få sager i Danmark.
Beskyt ofrene - straf forbryderne
Hvis vi skal stoppe slaveriet skal der flere ting til: Vi skal beskytte ofrene. Vi skal sætte hårdt ind mod forbryderne, så der bliver en stor opdagelsesrisiko og så de får frataget de penge, de har tjent på slaveriet og får en hård straf oveni. Og vi skal fjerne efterspørgslen. Det handler i forhold til prostitution om at få mænd til at holde op med at købe sex, blandt andet via et forbud. I forhold til tvangsarbejde om at få sat OK mærke på varer og tjenesteydelser, der er produceret med overenskomst og få folk til at ophøre med at købe noget, hvor der kan være anvendt slaver.
På den lange bane er løsningen at udrydde fattigdom og ulighed, men det skal vi ikke vente på, før vi gør noget. Det bør være have en høj prioritering for venstrefløjen at få udryddet slaveri. Og det burde være en sag, hvor meget få kan være uenige.