I 2017 markerer Danmark, at det er 100 år siden de Vestindiske øer blev solgt til USA. Uden at befolkningen på øerne blev spurgt. 

Der er god grund til mindes, hvordan Danmark tidligere har behandlet mennesker i andre dele af verden og at en stor del af landets rigdomme stammer fra slaveri og anden grov udnyttelse af mennesker.

Mig bekendt er der ingen økonomer i Danmark, der har set på indtjeningen fra moderne slaveri.

Men jeg synes, det vil være endnu bedre, hvis vi bruger anledningen til at se på, hvad vi gør i dag. Hvor stor en del af landets rigdomme i dag stammer fra det moderne slaveri?

Internationalt vurderes det, at der i dag er flere slaver i verden, end da slaveri var tilladt.  Der regnes med at slaveri/menneskehandel er lige så omfattende som narkohandel og våbenhandel.

Jeg har i min skoletid og senere læst mange beretninger om fortidens slaveri. Set beregninger på hvor meget der blev tjent på det, hvor meget det betød for økonomien især i Vesteuropa og USA. Og når der bliver fortalt om gamle palæer i København, bliver det jævnlig nævnt, at de er bygget for penge tjent på slaveri.

Men mig bekendt er der ingen økonomer i Danmark, der endnu har set på indtjeningen fra moderne slaveri.

Dengang slaveri var tilladt, var der stort set ingen slaver i Danmark. Men i dag foregår det i et omfang, som myndighederne formentlig kun får afdækket en lille del af. 

Derfor har vi brug for meget mere lys på det, herunder ikke mindst økonomiske analyser. 

Både det slaveri der foregår i vores eget land, i byggebranchen, i landbruget, fiskeriet, bagerierne, rengøringen, blandt avisbude, au pairs og andre. Og det slaveri der er medvirkende til, at vi kan få billige fødevarer, tøj, smartphones med videre fra andre dele af verden.

Det er svært for den almindelige forbruger at vide, om der er brugt børneslaver til at fange de fisk, man køber fra Asien og Afrika, eller voksne slaver til at fange de fisk vi køber fra Norge, Rusland med videre. Eller om vores morgenavis er bragt ud af avisbude, der er tvunget til at arbejde under helt urimelige vilkår, eller om vores børns skole bliver gjort rent af østeuropæere, der er truet til at acceptere umenneskelige forhold.

Hvordan får vi afdækket, hvor mange af vor tids palæer, hovedsæder og pragtvillaer, der er bygget for penge tjent på slaveri?

Det statslige Center Mod Menneskehandel og flere NGO’er gør en god indsats for at hjælpe ofre for slaveri/menneskehandel, selvom det er svært, når udlændingepolitikken går ud på, at selv ofre for en af de alvorligste forbrydelser, der findes, bare skal sendes ud af landet. 

I flere år har fagbevægelsen også prioriteret indsatsen mod menneskehandel/slaveri/tvangsarbejde på arbejdsmarkedet højt. Men der er brug for en langt større indsats, hvis vi for alvor skal kunne stoppe det.

Når det kunne lykkes at stoppe slaveri, dengang det var tilladt, så kan det også lykkes os i dag, hvor det er forbudt og fordømmes af alle. Men det kræver, at vi får langt mere viden om pengestrømmene. For så vil vi kunne sætte målrettet ind for at stoppe den indtjening.