Den 11. september 2001 spredte panik mange steder i verden. Og på baggrund af den panik vedtog EU en rammeafgørelse om terror og en rammeafgørelse om den europæiske arrestordre, som jurister bare få måneder tidligere ville have forsvoret nogen sinde kunne vedtages.

Et flertal i det danske folketing fulgte trop og vedtog en terrorpakke med nogle ekstremt vidtgående bestemmelser.

Bestemmelser som er meget svære at forstå. Og som hvis man følger lovens bogstav, betyder at bare det at smide en tomat på en ambassade, kan være terror. Eller som justitsministeriet faktisk svarede under Folketingets behandling af lovforslagene; hvis man maler et maleri på en motorvejsbro, hvilket er groft hærværk, for at påvirke politikere til at lade være med at bygge flere motorveje, så er det også terror. Det er der vist ikke mange mennesker der kan forstå.

Bare det, at male på en motorvejsbro eller smide en tomat mod en ambassade, kan ifølge loven nu være terror.

Dermed udvandes begrebet terror samtidig med, at det bliver umuligt for borgerne at vide hvad de må og ikke må, før de risikerer at blive anklaget for terror, en af de værste forbrydelser overhovedet.

Vi er alle enige om, at egentlige terrorhandlinger selvfølgelig skal straffes og bekæmpes. Hvis en stat eller en gruppe af borgere – eller en enkeltperson – slår uskyldige mennesker ihjel, for at skræmme befolkningen; så er det efter min opfattelse terror. Derfor undrer jeg mig også over at Breiviks angreb på Utøya næsten aldrig bliver omtalt som terror i danske medier.

Men når nogle unge knægte i en hashrus bralrer op om alt det de kan og vil, for derefter at liste ud om natten og forsøge at sætte ild på, så er det altså meget svært at se, at det kan høre hjemme i samme kategori. De skal selvfølgelig dømmes for ildspåsættelse, men ikke for terror. Heldigvis mente et flertal i byretten heller ikke at der var tale om terror. Forhåbentlig holder den dom – også hvis den bliver anket.

Den sag og mange andre viser at det er på høje tid at gennemføre en grundig revision af terrorbestemmelserne.

Hvis vores formål er at beskytte demokratiet mod terrorister, så skal vi gøre som i Norge og fastholde et åbent og tolerant samfund. Og vi skal sikre at vores strafbestemmelser er til at forstå for de borgere der skal følge loven. Ligesom vi skal have fjernet den ekstreme overvågning, der er indført.