Kommunalfuldmagten... GAB, sikke et kedeligt ord, siger mange. Indviklet jura, siger andre. Men uden kommunalfuldmagten havde vi i dag næppe haft biblioteker, børnehaver og fjernvarme.

Det kommende kommunalvalg kan bruges til at spørge de lokale kandidater, om de vil kæmpe for at bevare kommunalfuldmagten.

Kommunalfuldmagten er forenklet sagt et begreb, der betyder, at kommuner må gøre alt det, der er til gavn for borgerne, og som ikke er forbudt ved lov eller direkte konkurrenceforvridende i forhold til private virksomheder.

Det har historisk betydet, at borgere, civilsamfund (og indimellem også private virksomheder) har kunnet skubbe på udviklingen i kommunerne, for med nye tiltag at skabe bedre vilkår for kommunens borgere (og virksomheder).

Men det har regeringen lagt op til at ændre. Fremover skal kommunerne kun have lov til at gøre det, der direkte står i en lov, at de må.

Sværere at afprøve nye ideer

Hvis det lykkes regeringen at få flertal for et sådant forslag, så bliver det langt sværere at få gennemført nye ideer. I stedet for at få flertal i en kommunalbestyrelse for at prøve noget nyt, så vil man fremover først skulle have et flertal i Folketinget, for at gennemføre en lov, der giver kommuner lov til at gennemføre det nye tiltag. Historien viser, at det ofte kan være meget svært at opnå.

Foreløbig har regeringen ikke fremlagt noget mere konkret om, hvordan de forestiller sig, at indskrænke kommunalfuldmagten. Men når man ser på, hvad denne og tidligere borgerlige regeringer har gennemført af indskrænkninger af lokaldemokratiet, så er der god grund til at være nervøs for, hvad der kommer til at ske.

I de seneste år har mange kommuner udviklet nye tiltag på miljø- og klimaområdet sammen med forskere, civilsamfund og innovative private virksomheder. Noget har ligget indenfor lovgivningen, om hvad kommuner må beskæftige sig med. Mens andet er udviklet i henhold til kommunalfuldmagten. Det har været til gavn for borgerne, men også for de virksomheder, der har været med til at udvikle nye løsninger, og som har kunnet sælge løsningerne både til andre herhjemme og til andre lande.

Et af regeringens få konkrete eksempler på kommunale tiltag, som regeringen ønsker at forbyde, er forsøg med at dele bageudstyr, værktøj, med videre. Hvilket ellers i høj grad er nødvendigt, hvis vi skal nedbringe ressourceforbruget. I stedet kunne regeringen have valgt at opfordre kommunerne til at gå sammen med lokale virksomheder og civilsamfund og prøve at udvikle nye forretningsmodeller, der fremmer deleøkonomi.

Brug for at kommuner kan gå forrest

Hvis vi skal håndtere klimaudfordringen og ikke mindst nå de ambitiøse verdensmål, så er der brug for masser af nye ideer og tiltag. Der er brug for, at kommuner kan gå forrest - meget gerne i samspil med dygtige virksomheder. Men hvis regeringen får indført et forbud mod nytænkning og udvikling, så risikerer vi at sakke efter andre lande i den udvikling. Og det kommer også til at give problemer for de virksomheder, hvis erhvervsorganisationer har lobbyet for et forbud.

Indskrænkninger af det kommunale selvstyre og lokaldemokratiet bliver desværre sjældent mødt med folkelig modstand. Men måske kan det kommende kommunalvalg af nogle bruges til at spørge de lokale kandidater, om de vil kæmpe for at bevare kommunalfuldmagten.