Danmark skal kunne lamme et andet lands vandforsyning. Som et overraskelsesangreb, som kun Forsvarets Efterretningstjeneste, Forsvarschefen  og måske nogle få indviede folketingsmedlemmer kender til på forhånd.

Det er det billede der tegner sig på baggrund af en artikel i Politiken den 2. januar 2015.

Et angreb kan eksempelvis lukke for vand, el, betalingssystemer eller andre vitale dele af et andet lands infrastruktur.

Forsvarets Efterretningstjeneste har fået til opgave at opbygge en angrebskapacitet i cyperspace. Et angreb kan eksempelvis lukke for vand, el, betalingssystemer eller andre vitale dele af et andet lands infrastruktur.

Folketinget må ind over

Men i henhold til grundloven kræver et angreb på et andet land samtykke fra Folketinget. Selvom der ikke er tale om bomber, tanks, ubåde, eller andre vante militære våben, men derimod om et angreb, der udføres af IT-eksperter fjernt fra målet, så kan det stadig have enorme konsekvenser både for det land der angribes, for Danmark og for resten af verden.

Derfor bør et angreb i Cyberspace efter min opfattelse helt klart skulle have opbakning fra Folketinget ligesom andre militære indsatser og angreb.

Men i artiklen i Politiken udtaler både juridiske eksperter og folketingsmedlemmer at det kan være en mulighed at nøjes med en lovændring, der giver forsvarsministeren en generel mulighed for et angreb, som ministeren så kan drøfte i fortrolighed med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, når muligheden konkret skal udnyttes. De argumenterer med, at det ikke er muligt at gennemføre et overraskelsesangreb, hvis det først skal diskuteres i Folketinget i fuld åbenhed.

Jeg er ikke grundlovsekspert, men det er min klare opfattelse, at grundloven meget klart siger, at Folketinget skal give samtykke til et angreb. Og det kan efter min opfattelse kun være i hver enkelt generel situation. Ikke som en generel mulighed.

Dertil kommer, at det slet ikke svarer til min opfattelse af Danmark som et demokratisk land, hvis man gennemfører overraskelsesangreb på et andet land. Jeg kan simpelthen ikke se i hvilke situationer det skulle være nødvendigt.

Forsvar er ikke angreb

Vi har desværre brug for at kunne forsvare os mod IT-angreb, både fra andre lande og fra kriminelle. Men at kunne forsvare sig er noget ganske andet end at angribe.

Det ville være langt bedre, hvis vi i stedet brugte langt flere ressourcer på freds- og konfliktforskning og på at medvirke til at forebygge og mægle i internationale konflikter. Herunder også på i FN-systemet at arbejde for internationale regler for Cyberkrig, ligesom vi har Genevekonventionerne for konventionel krig.