Stoler du så meget på EU, at du vil overlade til EU at bestemme retspolitikken i Danmark i fremtiden?

Det er det, vi skal stemme om den 3. december. Hvis det bliver et ja, vil vi ikke blive spurgt igen. Og reelt er der ingen, der ved, hvad det præcis er for en retspolitik, vi skal stemme om.

Hvis reglerne er besluttet i EU, er de nærmest umulige at ændre. For så kræver det, at politikerne i et stort flertal af EU-landene skal udskiftes. 

Dels er der ingen, der kender strafferetten, familieretten, konkursretten og så videre i de 27 øvrige EU-lande og dermed ingen, der ved præcis, hvilke afgørelser der kan blive gældende i Danmark.

Dels er der ingen, der ved, hvad der fremover kan komme af afgørelser fra EU-domstolen, der kan gælde direkte i Danmark, som vi tidligere for eksempel har set det på arbejdsmarkedsområdet.

Og dels er der ingen, der ved, hvilke regler et flertal i EU fremover vil vedtage. For eksempel på det område, tilhængerne af et ja først og fremmest henviser til, nemlig Europol. De nye regler for Europol er endnu ikke færdigforhandlede og bliver det formentlig først efter, at vi har stemt den 3. december.

Retspolitikken er de helt grundlæggende regler i et demokrati, et retssamfund. Hvilke beføjelser skal magthaverne have til indgreb overfor borgerne, og hvad kan man straffes for. Det har hidtil været en grundlæggende rettighed, at man altid kunne slå op i lovbøgerne og se, hvad der var gældende ret. Hvis der bliver stemt ja den 3. december, så vil det ikke længere være muligt. Medmindre man bruger tid på at sætte sig ind i reglerne i alle 28 EU-lande på én gang. Og det kan man trods alt ikke forlange af borgerne, når ikke engang politikere og embedsmænd har kunnet overskue at gøre det.

Men retsforbeholdet handler også om mange, mange andre spørgsmål, der har betydning for vores liv. For eksempel familieretten. Her har Danmark været med til at gå foran, blandt andet i forhold til regnbuefamilier, homosexuelles ret til ægteskab og børns ret til samvær med begge forældre. Hvis EU skal bestemme, risikerer vi, at meget af dette rulles tilbage, ligesom vi for eksempel har set det på miljøområdet.

Hvis vi i Danmark er utilfredse med de regler, Folketinget indfører, så kan vi vælge et nyt Folketing. Men hvis reglerne er besluttet i EU, så er det nærmest umuligt at ændre. For så kræver det, at politikerne i et stort flertal af EU-landene skal udskiftes. Da et flertal i Folketinget sænkede den kriminelle lavalder, så kunne det laves om efter valget. Men hvis EU sænker den kriminelle lavalder til for eksempel 12 år, som den er i flere andre EU-lande, så hjælper det ikke at udskifte Folketinget.

Derfor er det helt afgørende, at vi i Danmark fortsat selv kan bestemme over vores retspolitik. Selv bestemme hvilke aftaler vi vil indgå med andre lande. Selv bestemme hvor vi vil lade os inspirere af andre, og hvor vi tværtimod vil gå forrest i en anden retning.