Vi har hørt om økonomisk ulighed, ulighed i sundhed, ulighed i uddannelse med mere. Og nu har Tænketanken Justitia udarbejdet en analyse og holdt en glimrende høring den 22. august, som også var omtalt i Arbejderen; om hvor stor ulighed der er i adgangen til retfærdighed.

Det er ikke nogen nyhed. Mange af os har råbt om det i årevis. Men det hjælper altid, når der kommer gode saglige undersøgelser og gennemføres høringer, hvor problemerne belyses.

Når en stor del af borgerne mister tilliden til demokratiet, så er der en risiko for, at de bliver tiltrukket af højreekstreme kræfter.

Adgang til retfærdighed er afgørende for, at vi kan have et retssamfund. Hvis det kun er den rigeste del af befolkningen, der har adgang til retfærdighed, så er det svært at påstå, at vi har et retssamfund, der omfatter os alle.

Adgang til retfærdighed handler for det første om, hvorvidt man kan få juridisk råd og vejledning, om hvorvidt man overhovedet har en sag. Om man har et rimeligt krav mod sin udlejer, sin eks-mand, sit forsikringsselskab, eller kommunen, eller hvad sagen nu drejer sig om.

Dernæst handler adgang til retfærdighed om, hvorvidt man har mulighed for at få sin ret, hvis man juridisk har ret i, at udlejeren har krævet for meget i husleje, eks-manden skal betale mere i børnebidrag, forsikringsselskabet skal udbetale en erstatning, eller kommunen skal udbetale kontanthjælp og ikke integrationsydelse.

Analysen fra Justitia viser tydeligt, at hvis man ikke har råd til at betale for at spørge en advokat til råds, og bor langt fra en af de større byer med gratis retshjælpe og advokatvagter, eller har en kompliceret sag, som en jurist ikke kan sætte sig ind i på de 15-20 minutter, der typisk vil være til hver borger, der søger gratis retshjælp, ja så har man faktisk ikke adgang til retfærdighed.

Og selv hvis man får råd i en gratis retshjælp eller advokatvagt om, at man har en god sag og mulighed for at vinde, så kan det være svært at få sin ret.

Det koster penge at føre en sag. Hvis man ikke er god til at formulere sig skriftligt, så kan det være svært at klage til et af de mange klagenævn. Og hvis sagen skal for domstolene, så kan det hurtigt koste mange penge i retsafgift og til advokat. Det er svært at få fri proces, eller forsikringsdækning (hvis man overhovedet har en forsikring). Og i første omgang kan det være svært bare at finde en advokat, der vil søge fri proces eller forsikringsdækning. For hvis der nu bliver givet afslag, så vil advokaten ofte ikke kunne få dækket sit honorar.

Det er først og fremmest et problem for den store del af befolkningen, der reelt ikke har adgang til retfærdighed. Men det helt store samfundsmæssige problem for os alle sammen er, at det undergraver tilliden til domstolene, til retssamfundet og dermed til demokratiet.

Især når man gang på gang hører om mennesker, der kommer i klemme i det offentlige system og måske mister hele deres forsørgelsesgrundlag, men ikke kan få prøvet deres sag ved domstolene. Når en stor del af borgerne mister tilliden til demokratiet, så er der en risiko for, at de bliver tiltrukket af højreekstreme kræfter. Også derfor er adgang til retfærdighed vigtigt for os alle.