Formålet med Dublinkonventionen, som trådte i kraft i 1997, var at forhindre asylansøgere i at søge asyl i mere end ét land, og at forhindre at asylansøgere blev kastebolde mellem flere lande.

Danmark sender en hel del syriske flygtninge tilbage til Italien med henvisning til Dublinkonventionen. Også selvom de har familie i Danmark.

Det EU-land, som asylansøgeren først er rejst ind i, skal derfor behandle asylsagen.

I de sidste år har vi set, hvilke konsekvenser Dublinkonventionen har haft for de sydeuropæiske lande og særligt for de mange asylansøgere, som er indrejst i lande som Grækenland og Italien.

Asylsystem kollapsede

I 2008-2009 kollapsede det græske asylsystem. I 2009 indrejste 20.000 asylansøgere i Grækenland, selvom landet kun havde kapacitet til at indkvartere 800. Der blev meldt om vilkårlige fængslinger, politivold, manglende adgang til tolke og advokater, og asylsager blev ikke behandlet efter reglerne, hvilket betød, at mange blev sendt til deres hjemlande, selvom de havde krav på asyl.

Først da Den Europæiske Menneskeretsdomtol i 2010 krævede stop for udsendelser til Grækenland stoppede Danmark og andre EU-lande truede med at tilbagesende asylansøgere til Grækenland.

Med over tre millioner syrere på flugt er det kun et spørgsmål om tid, før asylsystemerne i lande som Italien og Bulgarien bryder sammen.

Det siger sig selv, at når man kommer fra eksempelvis Syrien, er Danmark sjældent det første EU-land, man kommer til. Mange syrere tager via Tyrkiet til Grækenland eller Bulgarien og cirka 300.000 er taget til Ægypten, hvor de tidligere blev budt velkommen, men efter militærkuppet i 2013 beskyldes syrerne for at støtte Det Muslimske Broderskab, og de tvinges derfor til at flygte videre til Italien.

"Ikke vores skyld"

Mens asylsystemerne i de sydeuropæiske lande bryder sammen, og mange tusinder af flygtninge stuves sammen på alt for lidt plads eller bliver sat på gaden og må klare sig selv, så siger Danmark: "Det er jo ikke vores skyld, at der kun er kommet 1500 syrere til Danmark".

Men Danmark sender en hel del syriske flygtninge tilbage til Italien med henvisning til Dublinkonventionen. Også selvom de har familie i Danmark.

Eksempelvis sidder en syrisk mand og hans 17-årige søn, som har krav på asyl, og venter på tilbagesendelse til Italien. Det på trods af, at manden har sin morfar, mor, fire søskende, en moster, seks morbrødre og 25 fætre og kusiner i Danmark. I et svar på en klage skriver Justitsministeriet, at de mange familiemedlemmer "ikke er nær familie i Dublinkonventionens forstand".

Det er nemlig kun, hvis man har en ægtefælle eller mindreårige børn i et andet EU-land, at man skal have lov til at søge asyl.

På tide med nye regler

Det er ikke nok med små ændringer af Dublinkonventionen, men på tide med helt nye regler på området. Formålet med konventionen har aldrig været at overbelaste de sydeuropæiske lande, mens lande som Danmark lukker øjnene og forsvarer sig med, at det ikke er Danmarks ansvar, at et andet EU-land ikke lever op til konventionerne.

Der bør indføres et centralt system, som fordeler flygtningene til alle EU-lande, så alle - fordelt på baggrund af landenes indbyggertal - tager en lige stor del af flygtningene, der kommer til EU. Hvis en flygtning ønsker at ankomme til et bestemt land på grund af familie, skal dette selvfølgelig ske, også selvom det "bare" er en fætter eller en onkel. Alle former for familie vil kunne være en støtte for flygtninge, både økonomisk og socialt.