For anden gang har FN’s Menneskerettighedskomite stoppet udsendelse af en afghansk tolk.

Mandag den 27. oktober 2014 klokken 15.00 skulle den afghanske tolk Enayat være steget på et fly til Afghanistan. Men efter jeg fredag den 24. oktober havde sendt en klage til FN’s Menneskerettighedskomite, blev udsendelsen stoppet i løbet af tre timer.

Den danske regering bør anerkende, at tolkene skal meddeles asyl, alene fordi de har arbejdet som tolke for vestlige styrker.

Enayat havde fået afslag både fra Udlændingestyrelsen og af Flygtningenævnet i januar 2013. Begge myndigheder mente, at der var divergerende oplysninger i sagen, og de datoer, Enayat havde forklaret, stemte ikke overens med de datoer, Udenrigsministeriet havde fået oplyst om hans sidste arbejdsdag som tolk for de amerikanske styrker. Udenrigsministeriet havde fået oplyst maj, Enayat havde sagt juni.

Tidligere i år var det en anden afghansk tolk, Fareed, der den 19. maj skulle sendes til Afghanistan. Også den udsendelse blev stoppet af FN’s Menneskerettighedskomite i sidste sekund. Fareed sad i flyet og havde spændt sikkerhedsbæltet, da udsendelsen blev stoppet ti minutter før afgang.

Fareed havde også arbejdet som tolk for de amerikanske styrker. Og også han havde fået afslag af både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet med henvisning til divergerende oplysninger, blandt andet havde han i begyndelsen af sin sag forklaret en falsk rejserute.

Trods de divergerende oplysninger var FN’s Menneskerettighedskomite altså ikke enig i, at de to tolke uden videre kunne sendes til Afghanistan.

Flygtningenævnet kan vælge at genoptage sagerne efter udsendelsen er blevet stoppet. Det har de dog ikke gjort i Fareeds sag. Det kan derfor tage to til tre år, før sagerne er endeligt afgjort. Vi får ikke en begrundelse for, hvorfor en udsendelse er stoppet, og der er naturligvis ingen garanti for, at vi får medhold.

I England får tolkene opholdstilladelse i fem år uden at skulle igennem en sædvanlig asylsagsbehandling. Men i Danmark er det ikke tilstrækkeligt, at man har arbejdet som tolk for de vestlige styrker.

Selvom det er dokumenteret og lægges til grund, at de har arbejdet som tolke, får nogle afslag med henvisning til divergerende oplysninger. Alle detaljerne i sagen omkring de trusler, tolkene eller deres familier har været udsat for, skal være på plads. Hvor mange trusselsbreve har de fået, hvornår har de fået dem, hvornår blev de bekendt med konkrete trusler, og datoer for det ene og det andet. Datoer kan skabe en del forvirring, da afghanere har et andet kalendersystem.

Men når to udsendelser af afghanske tolke stoppes med fem måneders mellemrum, og begge i løbet af få timer, er det måske et signal fra FN’s Menneskerettighedskomite til den danske regering om, at Danmark ikke tager den risiko, tolkene lever i, tilstrækkeligt alvorligt.

De afghanske tolke er i risiko for forfølgelse, allerede fordi de har arbejdet som tolke. Taleban og ofte også lokalbefolkningen opfatter tolkene som stikkere og landsforrædere. Et par år i Danmark øger formentlig den risiko. Den danske regering bør anerkende, at tolkene skal meddeles asyl, alene fordi de har arbejdet som tolke for vestlige styrker.