Oplysninger fra databasen MedCoi (Medical Country of Origin Information), som Justitsministeriet benytter sig af, er usikre, tilfældige og i modstrid med alle andre oplysninger.

Desværre må man forvente, at ministeriet lytter til MedCoi, som de har gjort i andre sager vedrørende Irak.

I februar 2013 skrev jeg her på siden om familien Shanoof fra Irak, som fik afslag på forlængelse af deres humanitære opholdstilladelse. Justitsministeriet udsatte udrejsefristen efter en genoptagelsesanmodning, men i dag  - ét år senere - venter familien stadig på en afgørelse om forlængelse.

Ligesom i mange andre sager har ministeriet i familien Shanoofs sag i efteråret spurgt databasen MedCoi om tilgængeligheden af den nødvendige medicin. MedCoi har svaret, at noget af medicinen ikke er tilgængelig i Irak, hvorefter ministeriet har spurgt, om den medicin kan erstattes med andre navngivne præparater. 

Syg datter

Psykiateren skriver, at præparatet principielt godt kan udskiftes, men det foreslåede præparat har flere bivirkninger. Herudover fremgår det af erklæringen, at "medicin kun er en del af behandlingen. Mindst lige så vigtig er muligheden for regelmæssige, støttende samtaler ved psykiater". 

Det sidste år er ikke gået ubemærket hen over familien. Den nu 19-årige datter Narjes, som har to børn på henholdsvis 11 måneder og tre år, er blevet syg. Hun lider af en meget alvorlig og svært behandlelig epilepsi samt gangforstyrrelser. 

Ministeriet fortsætter med at undersøge tilgængeligheden af Hakimas medicin og behandling, og i februar 2014 skrev ministeriet, at det fremgår af oplysningerne fra MedCoi, at "medicinen er tilgængelig i Irak, at der er gratis adgang til hospitaler, at antipsykotisk medicin er tilgængeligt og gratis på offentlige hospitaler, og at en privat psykiatrisk konsultation koster ca. 110 til 165 kr". Herefter fremgår: "Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at Deres klienter umiddelbart ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt humanitær opholdstilladelse". Selvom jeg har sendt flere erklæringer om Narjes’ sygdom, nævner ministeriet det ikke i brevet.

Jeg får mulighed for at komme med bemærkninger og får først aktindsigt i oplysningerne fra MedCoi. 

Ud over de oplysninger som ministeriet henviser til, fremgår også af MedCois oplysninger, at der er to psykiatriske hospitaler i Bagdad, det ene har 100 senge og er forbeholdt akutte tilfælde, det andet har 1200 senge, men det er normalt fuldt optaget. Desuden fremgår, at der er psykiatriske afdelinger på ethvert hospital.

Modstridende oplysninger

Oplysningerne fra MedCoi er i direkte modstrid med en rapport fra professor ved indvandrermedicinsk klinik i Odense, Morten Sodemann. Af denne rapport fremgår blandt andet "Psykiatrien i Irak er præget af stigma, korruption, udbredt medicinsvindel, vilkårlighed i leverancer og alvorlig mangel på psykiatere (én per million indbyggere), der er eet psykiatrisk hospital i landet".

Desværre må man forvente, at ministeriet lytter til MedCoi frem for rapporten fra Morten Sodemann, som de har gjort i andre sager vedrørende Irak. Og som de gør i alle sager, uanset om ansøgerne kommer fra Afghanistan, Elfenbenskysten, eller andre lande med alvorlig mangel på medicin og behandling.