Den 5. juni markeres af De Forenede Nationer som 'Verdensmiljødagen'. I år blev den markeret i en tid, som har potentiale til forandring.

Klima-katastrofen er et absolut hovedproblem. Et problem, der kan afgøre, om det er muligt at bevare liv, som vi kender det, på denne planet.

Vores planet og med den mange af dens indbyggere lider, og vi må i dag tænke over, hvilken slags verden vi vil bruge vores energi på at opbygge. Som jeg hørte Jan Öberg sige på en konference for nylig, afholdt af Det Nødvendige Seminarium: "Vi er nødt til at begynde at tænke på den verden, vi vil have. Hvis vi ikke begynder at forestille os verden, som vi faktisk ønsker, at den skal være, vil vi ikke være i stand til at skabe den, og vi vil blive skubbet rundt af et aggressivt kapitalistisk system." (Lyt til Öbergs oplæg her).

Der er ikke noget, som hedder at "vende tilbage til normalitet". Vi kører i fuld fart ind i det ukendte, hvor kun én ting er sikkert: Klimaforandring vil påvirke vores liv.

At have en negativ tilgang til fremtiden hjælper os ikke til at finde løsninger. Men vi må se i øjnene, at vi står over for store udfordringer. Vi er midt i et kraftigt stormvejr, hvor vi rammes af alle mulige problemer. Populistiske og højreekstreme politikere og aktivister, erklærede racister og åbenlyse fascister råber højere, mere og grimmere.

Hardlinerne og de rige bliver stærkere, mens vores sociale strukturer og de fattige bliver svagere.

Midt i det kaos, som vores verden står overfor, er klimakatastrofen et absolut hovedproblem. Et problem, der kan afgøre, om det er muligt at bevare liv, som vi kender det, på denne planet.

I det perspektiv kan vi ikke bare lukke øjnene og nyde et komfortabelt europæisk liv. Men vi kan, og vi har en forpligtelse til at begynde at tale om elefanterne i rummet, indse omfanget af problemet og tage fat på arbejdet med at løse det.

Vi må tale med vores venner og familier, med vores kolleger eller medstuderende, med folk i vores lokalsamfund og vores lokale politikere.

Vi er nødt til at skabe den verden, vi ønsker at leve i; en verden, der vil bevare livet selv, respekt og solidaritet. At tie er at acceptere et uacceptabelt system. Vi er nødt til at tænke klogt over vores nuværende positioner og vælge, hvor vi skal stå stærkt i fremtiden.

At have en FN Verdensmiljødag viser, at der er behov for at rette vores opmærksomhed på miljøet. Det kan ikke overraske nogen. Det, der er en overraskelse, er det faktum, at det stadig er nødvendigt at opfordre til engagement i sådanne spørgsmål.