Sammen med vores venner i Frie Bønder – Levende land har Global Aktion deltaget i udarbejdelsen af et borgerforslag, hvor vi foreslår oprettelsen af en statslig jordbrugsfond.

For Global Aktion er baggrunden for at indgå i og støtte et sådant forslag, at vi i mange år har arbejdet med jordspørgsmålet og støttet småbønder i det globale syd. Men det, vi kan se, er, at de udfoldninger man har i det globale syd, også gør sig gældende i Danmark.

Vi skal have et landbrug, der i langt større grad tager hensyn til klimaet, og som blandt andet formindsker sit CO2-udslip.

Midt i forrige århundrede var der 200.000 landbrug i Danmark. Man kunne færdes i landskabet ad de mange små markveje, og der var liv på landet. Der var mennesker, og der var insektliv og fugleliv. Det er alt sammen ændret.

Nu er der kun 34.000 landbrug tilbage, og hvert år forsvinder yderligere knap et tusinde af dem. Jorden samles i store marker, som hører til stedse større industrilandbrug. De drives for det meste med brug af pesticider og kunst- eller dyregødning, og der er meget langt til levende hegn.

Insekter og fugle er der derfor ikke mange af, og der er stort set ingen mennesker. Måske en ensom mand inde i en stor traktor. Selv det syn vil forsvinde, når robotterne er taget i brug. Uden politisk handling er danskernes mening om det hele uden betydning, fordi langt de fleste landbrugsprodukter er til eksport.

Fabrikslandbrug

Mange landbrugsejendomme er nu så store, at unge landmænd ikke selv kan købe dem. De købes i stedet af store investorer som aktie- og anpartsselskaber, der muligvis ansætter en ung landmand til at drive dem som fabrikker. 

Men selv om landbrug optager mere end 60 procent af Danmarks areal, er erhvervets betydning for Danmarks økonomi yderst beskeden. Det bidrager til mindre end tre procent af bruttonationalproduktet og til mindre end 10 procent af eksporten, og disse procenter er tilmed faldende. 

Kunne det være anderledes? Ikke ifølge de store landbrugsorganisationer Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug. Der betragter man udviklingen som nødvendig og uundgåelig. Det gør vi ikke, men vi anerkender naturligvis vanskelighederne ved at ændre dette triste billede.

Vi forstår godt, at de store dagligvarekæder foretrækker de ensartede produkter fra et globalt industrialiseret landbrug. Vi forstår godt foderstofselskabernes rabatordninger for store leverancer til store landmænd. Vi forstår også udmærket, at produktion til et verdensmarked betyder lave fødevarepriser, lav indtjening til landmanden og behov for omfattende støtte fra staten og EU.

Og vi forstår godt, at indtjeningen kan blive større, desto færre medhjælpere landmanden skal aflønne. Vi forstår også, at han kan spare på egne arbejdskræfter, hvis han kan flokmedicinere sine dyr og sprøjter sine marker. Og vi forstår godt, at han foretrækker at investere i større maskiner fremfor at betale skat. Og vi forstår inderligt godt, at han ikke har brug for endnu flere dokumentationskrav og endnu flere besøg fra statens kontrollanter.

En statslig jordbrugsfond: For det globale ansvar

Danmark har et globalt ansvar. Det er i det globale syd og hos verdens fattigste befolkninger, at klimaforandringerne har størst betydning, og det er i højeste grad de 'vestlige' lande, der har ansvaret. 

Danmark vil med flere små bedrifter, der producerer kvalitetsfødevarer til et lokalt marked, vise et globalt ansvar. Vi vil gå foran i en nødvendig klimaomstilling af vores fødevareproduktion.

Danmark kan som foregangsland inden for de nævnte områder bidrage til en større global omstilling af landbrug i hele verden, der både vil hjælpe klimaet samt bidrage til økonomien og madproduktionen. 

Det er den rige del af verdens produktion, der har medført klimakrisen, og vi har derfor som et af verdens rigeste lande et særligt ansvar. 

En statslig jordbrugsfond: for klimaet

Vores landbrug er med til at skabe klimakrisen. Traditionelle dyrkningsmetoder med brug af pesticider og kunstgødning betyder, at landbruget i Danmark udleder 20 procent af al CO2. Derfor mener vi, at en statslig jordbrugsfond er nødvendig.

Vi skal have et landbrug, der i langt større grad tager hensyn til klimaet, og som blandt andet formindsker sit CO2-udslip.

De små landbrug vil forbruge mindst mulig eller ingen pesticider og kunstgødning og overgår til regenerativt landbrug. De små landbrug kan i større grad udvides og indskrænkes efter sæson og efterspørgsel, hvilket vil mindste madspild. De vil bidrage til en formindskelse af global import af fødevarer, vi i princippet kan producere i Danmark. 

En statslig jordbrugsfond: for biodiversiteten

Flere undersøgelser viser, at biodiversiteten – både i Danmark og i resten af verden – falder drastisk. Flere og flere arter dør, i takt med at de danske marker bliver større. Vi mener, at det er på tide at tage ansvar nu. Derfor har vi udarbejdet et borgerforslag.

Vi skal have et landbrug, der genopbygger naturgrundlaget for jordbrugsproduktionen, hvor vi forbedrer artsrigdomme (biodiversitet) med levende hegn og buske mellem små marker.

Ved at dyrke lokalt og forarbejde fødevarer tilstrækkeligt varieret kan det udgøre basis for det lokale forbrug. De mindre landbrug vil anvende godt sædskifte, kompostering og præcisionslandbrug i lille skala.

De vil bidrage til et alsidigt og naturvenligt landbrug, der modarbejder klimaforandringer og genskaber liv i alle de danske landskaber.

En statslig jordbrugsfond: for liv på landet

Vi mener, at Danmark har behov for en statslig jordbrugsfond. Ud over at Danmarks industrialiserede landbrug er uddannet, bidrager det ligeledes ikke til beskæftigelse af danskere og tilflytning til områderne.

De små landbrug vil modsat bidrage til større beskæftigelse af flere mennesker og anvende færre maskiner. Lokalsamfund skal organisere sig og indgå i strategiske partnerskaber – både nationalt og internationalt.

Ved at skabe familieboliger i forbindelse med de mindre landbrug. 

Ved at ændre landbrugsuddannelsen så den matcher nutidens krav til bæredygtigt landbrug og give unge mennesker mulighed for at bosætte sig på landet og dyrke jorden uden at blive forgældet.

Ved at sælge lokalt skabe forbindelse mellem land og vi – mellem producent og forbruger.

Støt borgerforslaget HER