Frivillighed og civilsamfundsinddragelse har været populære ord længe og går igen i regeringsgrundlaget, de sociale 2020-mål og i frivillighedscharteret. Men når det virkelig gælder, er snakken en anden.

Om kort tid tager en dansk delegation til Wien, hvor FN’s narkotikakommission, CND, holder sit årlige møde. I år er mødet særlig vigtigt. Forberedelserne til det største og vigtigste narkotikapolitiske topmøde i mange år, UNGASS 2016, hvor der kunne og også må blive tale om reelle fredsforhandlinger i ”krigen mod narkotika”, der er i gang.

International narkotikapolitik lever sit helt eget liv. Skandaløst langt fra demokratisk kontrol.

Offentlig debat forud for CND-møderne er typisk helt fraværende. Og CND-delegationer er alt for ofte blottet for politisk deltagelse. Sundhedsministre, der har ressortansvaret, og øvrige folkevalgte prioriterer det åbenbart ikke. I stedet sendes embedsmændene alene afsted med forskrevne papirer, med fremhævelse af ”civilsamfundets betydning”. Det civilsamfund, som altså udelukkes.

Der er et kendt slogan, der lyder: ”NothingAboutUs WithoutUs”. Det går helt enkelt ud på, at dem, det handler om, skal inddrages på alle niveauer. Og særligt når det gælder stofafhængige, er deres direkte input afgørende; for politikere og embedsmænd kan slet ikke fatte den virkelighed, de lever i. Derfor har vi i Gadejuristen opfordret til at invitere stofbrugernes egne organisationer og andre relevante, civile aktører med som en del af den danske delegation.

For embedsmændene vil det formentlig være en sund afveksling fra de input, de måtte få fra Kina, Iran, Indonesien og Pakistan, hvor der er dødsstraf for narkotikabesiddelse. Blandt medlemslandene er der alt for mange narkotikapolitiske banditter med et grotesk omfang af menneskeretlige krænkelser på samvittigheden.

Så brutale og reaktionære kræfter skal imødegås af en klar folkelig røst, der utvetydigt siger, at krænkelserne er uacceptable. Det formår det etablerede ikke uden hjælp. Det ser vi lige nu skræmmende tydeligt med blandt andet Danmarks fortsatte millionbistand til narkotikabekæmpelse i Pakistan, selvom regeringen ved, at anholdte ender på dødsgangen.

Det kommende møde i Wien kan stadig nå at blive en mulighed for at vise, at Danmark handler i overensstemmelse med de fine ord i regeringsgrundlaget, frivillighedscharteret og 2020-målene. Men end ikke ved at foreslå, at deltagelse kunne være selvfinansieret, har det været muligt at skabe en åbning.

Det virker som om, man helst vil undgå at få det gade- og virkelighedsnære perspektiv med i narkotikadebatten. Som om man slet ikke kan se, at det på dette område er særligt relevant at få aktører med, der befinder sig præcis der, hvor narkotikapolitikken skader så meget mere end den gavner. International narkotikapolitik lever sit helt eget liv. Skandaløst langt fra demokratisk kontrol.