Når regeringen taler i FN-regi om narkotikapolitik, bliver der lagt meget vægt på, at tilgangen skal være balanceret og baseret på evidens. Den skal med andre ord bygge på viden og ikke bare på noget, politikerne går rundt og tror på.

Det vil være en bedre tilgang at afkriminalisere brug og besiddelse af stoffer til eget brug.

Fortællingen indebærer, at den danske narkotikapolitik selvfølgelig er evidensbaseret. Det er også rigtigt for dele af den.

Metadonbehandling, heroinbehandling, sprøjteudlevering og fixerum er alt sammen veldokumenterede, kosteffektive tilbud, der reducerer dødelighed, forbedrer sundheden og mindsker en lang række andre problemer for både den enkelte stofbruger og for samfundet.

Papes tro

På den anden side holdes der fast i en kriminalisering af stofbrugerne selv, der absolut ikke er evidens for. For nyligt svarede justitsminister Søren Pape Poulsen for eksempel Gadejuristen, at han ”tror på,” at det er nødvendigt at straffe stofbrugerne.

Han har tidligere erkendt, at man i ministeriet ikke har nogen viden, der understøtter denne tro. Her er evidensen åbenbart ikke så vigtig.

Spørgsmålet er, hvor længe justitsministeren og andre politikere vil holde fast i troen mod bedre vidende. En ny rapport fra FN slår nu fast, at der ikke er nogen evidens for, at en strafbaseret tilgang på narkotikaområdet skulle have nogen positive effekter. Tværtimod er den aktuelle politik kontraproduktiv på helt centrale områder.

Rapporten fremhæver blandt andet, at strafforfølgelse virker stigmatiserende og marginaliserende på stofbrugere med den konsekvens, at de får flere skader og benytter sundheds- og behandlingstilbud mindre.

Det vil derfor være en bedre tilgang at afkriminalisere brug og besiddelse til eget brug og anvende andre midler, forklares det i rapporten.

Der er kommet lignende meldinger fra enkelte FN-organer tidligere, men den nye rapport samler op på hele FN-systemets viden om narkotika.

Rapporten går således til spørgsmålet om effektiv narkotikapolitik fra flere perspektiver, herunder forebyggelse, sundhed, politiets håndhævelse, menneskerettigheder og bæredygtig udvikling.  Det er bemærkelsesværdigt, at rapporten påpeger alvorlige problemer med den globale narkotikatilgang på alle disse områder.

Rapporter som denne er vigtig. De viser, at debatten om narkotikapolitikken er fuldkommen skævvredet.

Møde i FN-kommission

På den ene side hober dokumentationen sig op. Forbud og straf skaber simpelthen kun flere problemer. På den anden side står forbudstilhængerne med deres udokumenterede, blinde overbevisning. Det gælder både på globalt niveau og i Danmark.

Rapporten kommer netop som en lang række medlemsstater er samlet til det årlige møde i FN’s narkotikakommission.

Forhåbentlig får den danske delegation en kopi af rapporten med hjem til justitsministeren og resten af de politikere, der troligt holder fast i forbudspolitikken. Det er nødvendigt, hvis evidens i narkotikapolitikken ikke kun skal være noget, Danmark taler om i udlandet, men også det, der praktiseres konsekvent herhjemme.