Det store flertal i Danmark skal nok klare sig, uanset hvem der bliver statsminister efter valget.

Vi skal lytte til dem, det handler om, og sørge for, at midlerne, vi bruger, når derud, hvor de gør en reel forskel.

I Gadejuristen savner vi udspil for dem, der har mest brug for det. For også ved dette folketingsvalg glimrer socialpolitikken ved sit fravær. Hvor er de sociale udspil?

Hvis vi måler vores samfund på, hvordan de mest udsatte behandles, så står det skidt til. Velfærdsstaten når ikke ned til bunden og ud i krogene.

Til gengæld øges kriminaliseringen og skubber udsatte endnu længere ned og væk i disse år. Så selvom der også er visse lyspunkter, går det samlet set den forkerte vej.

Udsatte ender som note

Tavsheden på socialområdet er hverken blå eller rød. Ingen partier har udsatteområdet som høj prioritet. Det undrer mig, for jeg ved jo, at der er politikere i alle partierne, der gerne vil gøre dette bedre.

Måske ender de udsatte som allerhøjst en note i pamfletterne, fordi de ikke råber op, og fordi deres stemmer ikke afgør valgene? Det gør middelklassens, og de både kræver og får så rigeligt.

Det kan også skyldes, at de gode svar på udsatteområdet simpelthen ikke kan stå på en valgplakat.

Enhver, der har sat sig ind i området, ved, at ligesom udsattes problemer er både mange og komplekse, så er løsningerne også nødt til at være det. Det passer dårligt ind i en tid, hvor parolerne er flere vindmøller, tidligere pensionsalder, lavere skat og andre op eller ned-håndtag.

På udsatteområdet skal vi både op og ned og til alle sider, nogle gange på én gang. 

Mange, givet velmente, politiske tiltag giver slet ikke mening, hvis man tilhører de mest udsatte. Milliarder til et bedre sundhedsvæsen gør ingen forskel, hvis hospitalerne alligevel ikke kan eller vil rumme dig og nægter dig for eksempel både smertebehandling og abstinensbehandling.

Flere politibetjente er heller ikke ligefrem godt nyt, hvis du bruger stoffer eller sover på gaden.

Og skide også være med, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, hvis du ikke ved, om du får noget at spise i dag, og om din alt for tidlige død venter i morgen.

Et godt socialudspil handler ikke nødvendigvis om flere penge. At afkriminalisere udsatte vil i sig selv være gratis, og en hel del ansatte på området kunne fjernes, uden det ville kunne mærkes på stenbroen som andet end en lettelse. Bare spørg gadefolket.

Klar socialpolitik

Vi skal lytte til dem, det handler om, og sørge for, at midlerne, vi bruger, faktisk når derud, hvor de gør en reel forskel. I dag har vi alt for mange tiltag, der fra start til slut er designet til fiasko.

Særligt de partier, der gør sig ambitioner om regeringsmagt, bør have en klar socialpolitik og dertil gøre sig den umage at være helt konkrete i forhold til, hvordan de vil løfte der, hvor behovet er størst.

Sådan her må det være. Også for dem – os – der så må undvære. At vi i en ressourcebegrænset virkelighed sætter først ind der, hvor hjælpebehovet er størst.

Hermed efterlyses kandidaternes udspil i forhold til indsatsen for de mest udsatte. Ligeså efterlyses – og dette også i den grad – pressens efterlysning af kandidaternes udsatteudspil.